Gå til hovedindhold
3 min læsetid

Professor Nouriel Roubini spår om endnu en krise – får han ret igen?

Han er igen og igen blevet kaldt sortseer og har endda fået tilnavnet ”Dr. Doom”. For økonomiprofessor Nouriel Roubinis profetier er sjældent opløftende. Til gengæld har de i hvert fald én gang tidligere vist sig sande. Den iransk-fødte Havard-Ph.d. og økonomiprofessor spåede nemlig i 2005, at huspriserne red på en ’bølge af spekulationer, som snart ville vælte økonomien’. Et år senere, i september 2006, advarede han igen, denne gang i en tale til International Monetary Fund (IMF), den noget skeptiske forsamling om, at barometeret pegede på krise. Forvarslet lød:

”USA står sandsynligvis over for et once-in-a-lifetime styrtdyk i huspriserne, et oliechok, et massivt fald i forbrugertilliden og en endeligt: en dyb recession.”

Han forudså, at boligejere ikke ville kunne afdrage på deres lån, at ikke bare milliarder men billioner af dollars i globale afdragsbaserede kautioner ville gå op i røg, og at det globale finansielle system vil gå i brat stå. Resultatet ville ifølge Roubini være en lammet finanssektor, hvor banker, hedgefunds og andre finansinstitutioner ville være presset helt i knæ eller decideret smadret.

Da han forlod podiet i IMF, hostede moderatoren til stor morskab for tilhørerne, at ”efter den præsentation trænger vi vist til en stiv drink.” The New York Times beskriver, hvordan Roubini var kendt som en evig pessimistisk. Forudsigelserne virkede usandsynlige i en tid med lav inflation, lav arbejdsløshed og – om end den var svag – vækst. To år senere var der imidlertid ingen, der lo længere. Roubinis forudsigelser var den nye virkelighed.

Nu advarer Dr. Doom igen

Nu advarer Roubini igen om krisetegn. I juli i år understregede han således, at det er en ”uhyggelig tid for verdensøkonomien”. Han henviste til den eskalerende tech- og handelskrig mellem USA og Kina samt det heftige fald i olieprisen. Faktorer, der ifølge professoren kan føre en recession med sig allerede i 2020. Og denne gang er det ikke en mulighed blindt at stimulere økonomien med bankpakker og dets lige. Den slags tilførsler virker måske nok på den korte bane, understreger Roubini i en Project Syndicate-kommentar, men på længere sigt vil sådanne skrøbelige redningsplanker medføre inflation, uholdbart underskud på skattebalancen og en øget offentlig gældsbyrde.

Årsagen til, at krisen ikke er indtruffet endnu, er ifølge Roubini, at forbruget stadig ikke er faldende. Han spår dog, at det med potentielt stigende priser som følger af importtold m.v. er et spørgsmål om tid, før forbrugertilliden lider et knæk, og efterspørgslen begynder at dale. Og her må man holde tungen lige i munden! Roubini opfordrer til, at man på den halvlange bane ikke kommer et fald i efterspørgslen i møde med kontracykliske finanspolitiske indgreb. I stedet bør man flyde med strømmen og tilpasse sig. For de negative konsekvenser af handelskrigen vil være mere eller mindre permanente – og det samme vil den lavere vækst, lyder den nedslående konklusion fra Nouriel Roubini.

Hør mere ved Nytårskonferencen 2020.

Om Nouriel Roubini

Nouriel Roubini er professor i økonomi ved Stern School of Business, New York University og har en doktorgrad i økonomi fra Harvard University. Han har rådgivet såvel Verdensbanken som IMF og siddet i det økonomiske råd i Det Hvide Hus. Foruden professoratet er Roubini bestyrelsesformand og tidligere direktør i og stifter bag konsulenthuset Continuum Economics (tidligere: Roubini Global Economics).

 

keyboard_arrow_up

Historisk afkast er ingen garanti for fremtidig afkast. Fremtidigt afkast vil blandt andet afhænge af markedsudviklingen, porteføljeforvalterens dygtighed, fondens risiko, samt omkostninger. Afkast kan blive negativt som følge af kurstab.