Gå til hovedindhold
Vores fonde chevron_right
Invester i fonde chevron_right
Rådgivning chevron_right
Om os chevron_right
Nyheder chevron_right
Kontakt os chevron_right

Indholdet på denne side er markedsføring

3 min læsetid

Ian Goldin – Manden med fingeren på pulsen

4. januar 2022

Ian Goldin er professor i globalisering og udvikling på universitetet i Oxford, hvor han leder forskningen i Technological & Economic Change, Future of Work samt Future of Development. Han er født og opvokset i Pretoria i Sydafrika. Ian Goldin var dog hurtig til at forlade Sydafrika til fordel for London og Oxford, da han havde færdiggjort sin bacheloruddannelse ved universitetet i Cape Town. Det var i London, han for første gang stiftede bekendtskab med udvikling og globalisering. Senere fandt han vej tilbage til Sydafrika igen, hvor han gennem sit arbejde som Nelson Mandelas økonomiske rådgiver kom tæt på den daværende sydafrikanske præsident.

"Mandelas tilgang til beslutninger bør være et eksempel for ledere overalt. Han lyttede altid intenst og stillede spørgsmål, så han kunne forstå det fulde omfang af det problem, han stod overfor og de mulige løsninger" forklarer Ian Goldin til Project Syndicate.

Og det er sidenhen blevet rodfæstede værdier, der skinner igennem i hans daglige arbejde, når han analyserer på verdensbegivenheder som for eksempel pandemien. Han har sagt følgende til Project Syndicate: "Første skridt er selve vaccinen. Det er afgørende, at alle – fra rig til fattig – i udviklede og i udviklingslande - får adgang til vaccinen på samme tidspunkt."

Værdien ved at have fingeren på pulsen

I 2006 stiftede Ian Goldin The Oxford Martin School, som han også ledte frem til 2016. I løbet af sine ti år på The Oxford Martin School etablerede Goldin 45 forskningsgrupper, der kombinerede over 500 akademikere fra Oxford med mere end 100 forskellige uddannelsesmæssige baggrunde. Til sammen dannede det verdens førende center for interdisciplinær forskning i globale udfordringer. Han er fortsat tilknyttet instituttet som professor og leder af afdelingen for teknologisk og økonomisk forandring.

Ian Goldin mener, at der kommer flere kriser i det 21. århundrede, og at evnen til at kunne navigere i dem er værdifuld: "En voksende integration og kompleksitet har resulteret i systematiske risici, som vi skal styre udenom, hvis vi vil fastholde tidligere årtiers fremgang," forklarer Goldin i Financial Times.

Måden at gøre det på? At have fingeren på pulsen i forhold til tidsånden og samarbejde om nye løsninger på lokalt plan. For som Goldin siger, så skal vi for alt i verden undgå, at samfundet bliver mere lukket omkring os, og at de fattige ikke kan nyde godt af globaliseringens muligheder.

Nu skulle man mene, at Ian Goldin har nok på sit skrivebord i Oxford, men han har også udgivet over 23 bøger (den seneste har titlen "Rescue: From Global Crisis to a Better World"), rådgivet over 50 regeringer og 100 førende globale virksomheder og er slået til ridder af den franske regering. Han er særligt interesseret i forandringer og fremtiden og vil på SKAGENs Nytårskonference diskutere vejen fra en global krise til en bedre verden.  Det sker den 11. januar 2022.  

Historisk afkast er ingen garanti for fremtidig afkast. Andre faktorer, blandt andet markedsudviklingen, porteføljeforvalterens dygtighed, fondens risiko samt omkostninger, kan påvirke fremtidigt afkast. Afkast kan blive negativt som følge af kurstab. Der er risici tilknyttet investeringer i investeringsforeninger på grund af markedsbevægelser, valutaudvikling, renteudvikling, konjunkturer, samt branche- og selskabsspecifikke forhold. Fondene er denomineret I NOK. Afkast kan stige eller falde som følge af valutaudsving. Før du investerer, opfordrer vi dig til at læse fondenes nøgleinformation og prospekt. Oversigt over omkostninger findes her: www.skagenfondene.dk/investering/omkostninger/

Få de seneste nyheder, artikler og invitationer

Ved at tilmelde dig samtykker du til at SKAGEN registrerer din mailadresse til dette formål. Du kan til enhver tid afmelde dig, ved at bruge linket i de e-mails, du modtager. Du kan få mere information i SKAGENs personvernpolicy.

keyboard_arrow_up