Gå til hovedindhold
4 min læsetid

Hvor skal man investere i en kold, ny verden?

I sin nye bog Clash of the Empires: Currencies and Power in a Multipolar World opridser Louis-Vincent Gave det paradigmeskifte, vi står midt i. Han mener, at vi er gået fra en global verden til en verden splittet i tre økonomiske zoner: Den kinesiske, den amerikanske og den europæiske. De drives hver især af stærke ambitioner, har hver sin valutareserve, selvstændige pengepolitikker og egne forsyningskæder. 

Det nye Rige i Midten

Efter at have fungeret som verdensøkonomiens vækstmotor i 40 år har Kina siden 2012 gået efter at generobre Kinas position som Riget i Midten - at blive verdens førende økonomi med verdens mest avancerede teknologi. I sin bog udpeger Gave milliardprogrammer som 'Made in China 2025' og 'One Belt, One Road' med udsigt til forbedret motorvejsnet, tog- og fragtbådsforbindelser fra Kina til Europa som byggestenene i dette nye kinesiske imperium. Kolonialiseringen af lande i primært Afrika skal sikre Kinas behov for at få leveret råvarer. Ambitionerne om at tage magten tilbage kommer også til udtryk i Hongkong, hvor fastlands-Kina strammer grebet, og ikke mindst i overvågningen af landets borgere med sociale pointsystemer og ansigtsgenkendelse.

Det kommer næppe som en stor overraskelse, at USA ser Kinas fremmarch som dybt foruroligende og vil holde den østerlandske supermagts indflydelse i skak. Kinas præsident Xi Jinping har svaret med anti-amerikansk retorik, han har øget protektionismen mod udenlandske selskaber og har i det hele taget ageret militært aggressivt i det Sydkinesiske Hav og rundt om i Asien.

Hvis der blot var tale om en handelskrig, ville den amerikanske regering så sige til amerikanske halvlederproducenter, at de skulle stoppe samarbejdet med Huawei? Selvfølgelig ikke. I det tilfælde ville man omvendt ønske at øge salget til kineserne.

En ny kold krig

Eftersom begge lande har som mål at blive verdens dominerende økonomiske supermagt, er der ikke meget plads til kompromiser. 30 år efter den kolde krig ser det, vi kalder en handelskrig, ud til at blive begyndelsen på en langvarig konflikt. Her ser både USA og Kina, at deres fremgang vil afhænge af, om de har førertrøjen på i kapløbet om den teknologiske udvikling.

Med spydspidsteknologi kan et land blandt andet kontrollere infrastrukter, livsnødvendige funktioner som fx sygehuse og el- og vandforsyning. For slet ikke at tale om, hvad magten over cyberspace, 5G-netværk, kunstig intelligens, nanoteknik og biomedicin kan medføre.

Kina investerer allerede store summer i at opbygge nationale tech-virksomheder og udvikle en egen halvlederindustri. Samtidig opfordrer USA's præsident amerikanske tech-virksomheder til at trække sig ud af Kina. Donald Trumps udfald på Twitter, hvor han "hermed beordrer" amerikanske selskaber til at finde alternativer til Kina, var blot begyndelsen. Ikke mindst den kinesiske telegigant Huawei er blevet presset af en kampagne fra Det Hvide Hus, der beskylder selskabet for at muliggøre spionage.

"Hvis der blot var tale om en handelskrig, ville den amerikanske regering så sige til amerikanske halvlederproducenter, at de skulle stoppe samarbejdet med Huawei? Selvfølgelig ikke. I det tilfælde ville man omvendt ønske at øge salget til kineserne," sagde Louis-Vincent Gave for nyligt i et interview med The Market.

Så! Hvordan skal man investere i denne nye splittede verden, hvor konflikten mellem Kina og USA kaster sin skygge over finansmarkederne? 

I en analyse pegede Gave for nylig blandt andet på, at det kan være på tide at gå mod strømmen. Han anbefaler således renminbi og russiske obligationer men råder investorerne til at være undervægtede i fx amerikanske tech-aktier:

"Det virker vanvittigt at fortsætte med at købe højt værdiansatte tech-aktier. Det er det samme som at købe lækre lejligheder i Alsace i juli 1914," lød dommen fra Gave.

Du kan opleve Louis-Vincent Gave ved SKAGEN Fondenes Nytårskonference 2020 i København d. 16. januar 2020, hvor han præsenterer sit oplæg From ChinAmerica to Clash of Empires – what the shift in the US-China relationship means for portfolios.

keyboard_arrow_up

Historisk afkast er ingen garanti for fremtidig afkast. Fremtidigt afkast vil blandt andet afhænge af markedsudviklingen, porteføljeforvalterens dygtighed, fondens risiko, samt omkostninger. Afkast kan blive negativt som følge af kurstab.