Gå til hovedindhold
Vores fonde chevron_right
Invester i fonde chevron_right
Rådgivning chevron_right
Kontakt os chevron_right
Nyheder chevron_right

Indholdet på denne side er markedsføring

7 min læsetid

Renter og inflation trak igen overskrifter i oktober

I oktober faldt globale aktier i værdi i de fleste valutaer med undtagelse af den norske krone, da bekymringer om konflikter i Mellemøsten lagde en dæmper på en ellers positiv udvikling i USA. Vækstmarkederne hang efter de udviklede, påvirket af såvel geopolitisk usikkerhed som bekymringer for stigende renteniveauer i USA. Mulighederne for, at renterne vil være høje i et længere stykke tid er noget, der i den grad kan skabe usikre fremtidsudsigter for aktierne.

SKAGEN Global

Globale aktier oplevede en tilbagegang i oktober grundet vedvarende markedsbekymringer knyttet til inflationen og renteniveauerne. Alligevel slog SKAGEN Global indekset med et afkast på -2,53 pct. mod indeksets -2,76 pct.

Usikkerheden om fremtiden for globale aktier er fortsat høj. Den amerikanske 10-årige statsobligation nåede kortvarigt en rente på 5 pct. for første gang i 16 år. I råvaremarkedet steg kakao-futures til det højeste niveau i 44 år grundet ekstreme forsyningsproblemer. Globale geopolitiske spændinger steg yderligere på baggrund af et brutalt angreb på Israel fra Hamas og den efterfølgende militære respons.

Fondens tre mest fremtrædende aktier var softwaregiganten Microsoft, den amerikanske lavpriskæde Dollar General og Waste Management. Microsoft fremlagde en stærk kvartalsrapport, der viste god vækst i deres cloud-tjenester. Dollar General genansatte en tidligere topchef, der tidligere har ledet selskabet med succes i mange år. Waste Management har en defensiv forretningsmodel, der tiltrækker investorer i perioder med lav risikovilje.

De tre aktier som præsterede dårligst, var danske DSV, kosmetikselskabet Estee Lauder og indeksleverandøren MSCI. DSV informerede om, at deres højt respekterede administrerende direktør ville fratræde i 2024 efter 16 år på posten.

Du kan læse mere om SKAGEN Global i den seneste månedsrapport.

SKAGEN Kon-Tiki

Vækstmarkedsfonden SKAGEN Kon-Tiki faldt med -4,24 pct. i oktober mod indeksets -3,64 pct. 2023 har generelt været et godt år for SKAGEN Kon-Tiki, der favoriserer aktive investorer.

Hvis den amerikanske økonomi topper, og frygten for økonomisk tilbagegang stiger, kan det føre til øget interesse for vækstmarkeder, takket være forventninger om økonomisk bedring i lande som Kina, Sydkorea og Brasilien. Ofte har centralbankerne i vækstmarkederne været bedre til at bekæmpe inflationen end dem, i de udviklede markeder. Det stiller disse økonomier stærkere i forhold til at opretholde en økonomisk vækst.

Exito blev en af fondens bedste bidragsydere efter at have modtaget et købstilbud, der lå 43 pct. over markedsværdien. Korean Re og WH Group oplevede også fremgang, sidstnævnte med mulighed for en værdistigning gennem restrukturering og udskillelse af deres amerikanske virksomhed.

I den anden ende af skalaen oplevede det indiske selskab UPL skuffende resultater grundet et globalt overskudslager og øget pres på priserne, mens det brasilianske logistikselskab Simpar og dets tilknyttede selskaber Vamos og Movida oplevede kortsigtede udfordringer.

Selv med et godt år bag sig har SKAGEN Kon-Tiki fortsat en attraktiv upside. Porteføljen består af sunde, diversificerede selskaber, der omsættes til en pris-til-bog værdi på 0,8 – næsten halvdelen af prisen på MSCI Emerging Markets-indekset til trods for deres stærke kvaliteter.

Du kan læse mere om SKAGEN Kon-Tiki i den seneste månedsrapport.

SKAGEN Focus

SKAGEN Focus faldt i perioden med -4,71 pct., mens indekset faldt med 2,76 pct. Der kom flere positive nyheder i løbet af måneden, blandt andet to opkøb: Først leverandøren af bilkomponenter, Vitesco, og derefter vores containerudlejningsselskab Textainer.

Vitesco, der tidligere har været en såkaldt spinoff fra Continental, modtog et bud fra sin hovedejer Schaeffler, der lå 20 pct. over markedsprisen. Dette førte til at aktierne steg med 60 pct. totalt for året. Textainer fulgte efter som det sidste børsnoterede selskab efter at vi fik et tilbud i kontanter fra equity-selskabet Stonepeak. Tilbuddet repræsenterede en præmie på 46 pct. Begge tilbud afspejler vores forventninger til priserne for de respektive positioner, og vi afvikler derfor begge i oktober.

Vi afsluttede vores investering i den sydkoreanske producent af halvlederudstyr, Eugene Technology, der efter en betydelig værdistigning nærmede sig vores kursmål. Vi øgede vores investeringer i den undervurderede halvlederproducent Siltronic, samt i STMicroelectronics, der handles til en kraftig rabat.

Den største negative bidragsyder i løbet af måneden var det japanske konglomerat Panasonic, der rapporterede svage tal, hvilket hovedsageligt reflekterer et forværret makroøkonomisk klima. Selskabet handles nu til en betydelig rabat i forhold til den reelle værdi. Vores canadiske trælastproducenter Canfor og Interfor påvirkede også resultatet negativt, da trælastpriserne fortsat ligger på et lavt niveau. Begge selskaber omsættes for godt under, hvad vi anser som deres normaliserede indtjeningsevne og skønnes derfor at være undervurderede.

Du kan læse mere om SKAGEN Focus i den seneste månedsrapport.

SKAGEN Vekst

Til trods for modvind for de globale aktier havde lokale investorer fordel af en svag norsk krone. Den nordisk-globale aktiefond SKAGEN Vekst havnede bag sit indeks i oktober med -4,40 pct. i afkast mod indeksets -3,06 pct.

Danske Novo Nordisk var igen den største positive bidragsyder til fondens absolutte afkast. Selskabet offentliggjorde foreløbige tal for tredje kvartal, der viste en betydeligt højere indtjeningsvækst, end hvad markedet havde forventet. Selskabet er fortsat fondens største investering, da vi mener, at markedet ikke fuldt ud har indregnet det enorme potentiale i markedet for behandling af fedme samt Novos evne til at udnytte dette. Det svenske selskab Essity, der specialiserer sig i personlig pleje, udmærkede sig også efter at have lagt solide resultater frem, der viste selskabets revne til at opretholde priser i en periode med synkende adgangsomkostninger.

Leverandøren af transport- og logistiktjenester, DSV, var den største negative bidragsyder til fondens absolutte afkast i oktober. Dette skyldtes en kombination af resultater, der var svagere end forventet, et direktørskifte og annonceringen af et nyt joint venture (JV) i Saudi-Arabien. Bonheur og Yara var også negative bidragsydere i oktober.

Du kan læse mere om SKAGEN Vekst i den seneste månedsrapport.

SKAGEN m2

Oktober sluttede negativt for ejendomsmarkedet, og ejendomsfonden SKAGEN m2 endte bag sit referenceindeks. Fonden faldt med -4,57 pct., mens indekset faldt med -4,07 pct.

Den vigtigste årsag til den negative stemning i oktober var, at afkastet på den amerikanske 10-års statsobligation nåede 5 pct. for første gang siden 2007. Dette påvirkede aktiemarkedet generelt, og i særdeleshed ejendomsmarkedet negativt. Kombinationen af, at IMF advarede mod vedvarende inflation, og at Federal Reserve, den amerikanske centralbank, antydede vedvarende høje renter bidrog til forestillingen om, at renterne vil være høje i længere tid. Et sådant rentemiljø vil lægge yderligere pres på markederne. De seneste geopolitiske spændinger bidrog heller ikke positivt.

Den største bidragsyder til fondens præstation var American Tower, der rapporterede solide og positive prognoser. Rapporten fremhævede robustheden og fremtidsudsigterne for tårninfrastruktur samt værdien af selskabets globale portefølje. Selskabet arbejder proaktivt med at styrke balancen. Et andet selskab, der gjorde det godt inden for digital ejendom var den amerikanske datacenteroperatør Equinix. Selskabet rapporterede gode kvartalstal, hævede udbyttet med 25 pct. og bekræftede, at interessen for kunstig intelligens er ved at tage til.

Den svageste præstation i porteføljen var også et tårnselskab, nemlig spanske Cellnex. Dette skyldtes hovedsageligt det vedvarende syn på førnævnte rentesituation, set i lyset af selskabets vækst- og gældsprofil.

Du kan læse mere om SKAGEN m2 i den seneste månedsrapport.

Afkast pr. 31. oktober 2023

avkastning oktober 2024

Klik på tabellen for en større version. Perioder over 12 måneder viser gennemsnitlig årlig afkast.

 

Først med det nyeste

Få aktuelle investeringsnyheder fra SKAGEN direkte i din indbakke.

Tilmed nyhedsbrev arrow_right_alt
Aktiemarkedet

Fem grunde til at tage børsuroen helt roligt

Der er især én grund til, at du som fondsinvestor kan tage børsuro og virusfrygt med ophøjet ro: ... Læs artiklen nu arrow_right_alt

Mere om Aktiemarkedet

Hvordan bør du investere lige nu?

Det er i perioder som denne, at du kan lægge grundstenen til et god langsigtet afkast. Sådan griber ...

Bør investorerne være bekymrede for Rusland?

Der er fortsat usikkerhed omkring situationen mellem Rusland og Ukraine, selvom der er håb for en ...

Hvad bør investorer fokusere på i tider med krise og inflation?

Oven på et krisetungt første halvår af 2022 ser vi her nærmere på selve krisens natur men også på ...

Historisk afkast er ingen garanti for fremtidig afkast. Andre faktorer, blandt andet markedsudviklingen, porteføljeforvalterens dygtighed, fondens risiko samt omkostninger, kan påvirke fremtidigt afkast. Afkast kan blive negativt som følge af kurstab. Der er risici tilknyttet investeringer i fonde på grund af markedsbevægelser, valutaudvikling, renteudvikling, konjunkturer, samt branche- og selskabsspecifikke forhold. Fondene er denomineret i norske kroner (NOK). Afkast kan stige eller falde som følge af valutaudsving. Før du investerer, anbefaler vi, at du sætter dig ind i fondenes nøgleinformation, prospekter og omkostninger. Du finder nærmere info på www.skagenfondene.dk
Storebrand Asset Management er ejer af SKAGEN-fondene, som efter aftale forvaltes af SKAGENs fondsforvaltere.

Få de seneste nyheder, artikler og invitationer

Ved at tilmelde dig samtykker du til at SKAGEN registrerer din mailadresse til dette formål. Du kan til enhver tid afmelde dig, ved at bruge linket i de e-mails, du modtager. Du kan få mere information i SKAGENs personvernpolicy.

keyboard_arrow_up