Gå til hovedindhold
4 min læsetid

Hvor ender aktiemarkedet i 2019?

Det blev endnu en begivenhedsrig måned på de globale aktiemarkeder og på vækstmarkederne. Især energi- og industrisektoren bidrog til fremgangen på de globale markeder, mens vækstmarkederne var præget af politisk uro.

Til trods for svage makroudsigter i andet halvår af 2019 har vækstvirksomhederne nået nye højder. I dette klima har SKAGENs aktiefonde hidtil i år leveret tocifret afkast, og SKAGEN Global udmærker sig med godt 30 pct. i afkast efter omkostninger her en måned før årsskiftet.

Energi og industri i fremgang

For de globale markeder var det især energi- og industrisektoren, der bidrog til fremgangen i november. I denne måned havnede SKAGEN Global noget efter sit referenceindeks men ligger stadig foran indekset målt over hele året.

Fondens tre største bidragydere var danske DSV og de to tech-selskaber Adobe og Microsoft, som igen og igen positionerer sig som førende inden for cloud-tjenester. Adobe fik et skub fremad, efter at selskabet præsenterede stabile tal ved sin kapitalmarkedsdag.

I den negative ende af skalaen finder man specialforsikringsselskaberne Beazley og Hiscox. Markedet er bekymret for lønsomheden på det amerikanske marked samt over de store tab over de seneste tre år som følger af naturkatastrofer.

Politisk uro i vækstmarkederne

For den globale vækstmarkedsfond SKAGEN Kon-Tiki var november en udfordrende måned med politiske demonstrationer på de fleste markeder. I løbet af måneden solgte forvalterne sig helt ud af Borr Drilling. Selskabet har ikke opfyldt forventningerne og blev solgt fra baseret på en bedømmelse af markedsudsigterne.

Blandt fondens bedste bidragydere finder man State Bank of India, som fik et længe ventet opsving. Lundin Mining steg efter sin investordag, hvor planerner for de kommende år blev præsenteret.

Lakseopdrættervirksomheden Atlantic Sapphire fortsætter med at vække investorernes interesse med deres landbaserede tilgang til lakse-dambrugsanlæg og steg i november.

Medvind fra vindkraft

Med sit nordisk-globale mandat steg også SKAGEN Vekst i november. Det var især porteføljens nordiske poster, som bidrog til det positive afkast. Danske Vestas havde rekordmange ordrer i november og hertil også en solid ordrereserve. Også en anden danske, DSV Panalpina, nåede rekordhøj kurs, efter at indfasningen af deres opkøb er forløbet bedre end forventet.

På listen over negative bidragydere finder man danske ISS, som har skuffet investorerne med dårligere prognoser end forventet og hertil dårligere lønsomhed. Sparebanken Vest blev optaget i porteføljen i november på grund af en moderat værdiansættelse og en udmærket rentabilitet

Ejendom står stadig stærkt

November var (endnu) en god måned for den globale ejendomsfond SKAGEN m2, både relativt og absolut. Politisk uro i bl.a. Hongkong og Storbritannien skaber såvel frustration som muligheder.

Svenske Catena, som arbejder med logistikejendom, topper listen over positive bidragydere denne måned. Kontoroperatøren CA Immo leverede også stabil vækst i november. Den største negative bidragsyder var US Colony Capital, der præsterede under forventningerne.

Ejendom er fortsat et attraktivt område med stabilt afkast og solidt cashflow.

Stor i Japan

Mens det amerikanske aktiemarked fortsatte opad, søgte den koncentrerede globale fond SKAGEN Focus værdiskabende virksomheder på andre markeder. 25 pct. af porteføljen i SKAGEN Focus er fortsat investeret i Japan, hvor flere af selskaberne, bl.a. Hitatchi, Toyota Industries, JapEx og Pasona, har leveret gode afkast i år.

I løbet af 2019 har forvalterne etableret en position i den brasilianske sukker- og ethanolproducent Sao martinho. Selskabet oplevede fremgang i november, hvor flere investorer fik øjnene op for virksomhedens cashflow og solide balance.

På minussiden finder man China Unicom, som gik tilbage i lighed med et aftagende Hongkong-marked. Forvalterne købte sig ind i Unicredit, idet aktien fortsat handles på et rimeligt niveau trods forventning om stigende udlodninger og kapitalafkast.

Tålmodige skyggeaktivister

For skyggeaktivistfonden SKAGEN Insight var november en hård måned. Fondens største post, ThyssenKrupp, fortsatte med at trække afkastet ned. Processen med at sælge elevator-divisionen fra står stadig på, og det forventes, at der findes et klarere billede af køberen i løbet af de næste måneder. Blandt de positive bidragydere er General Electric og italienske Banco Popolare di Sondrio, der har fremvist god indtjening.

SKAGEN Insights portefølje består af stærkt undervurderede selskaber, hvor aktivister potentielt kan katalysere positiv forandring.

keyboard_arrow_up

Historisk afkast er ingen garanti for fremtidig afkast. Fremtidigt afkast vil blandt andet afhænge af markedsudviklingen, porteføljeforvalterens dygtighed, fondens risiko, samt omkostninger. Afkast kan blive negativt som følge af kurstab.