Gå til hovedindhold
Vores fonde chevron_right
Invester i fonde chevron_right
Rådgivning chevron_right
Kontakt os chevron_right
Nyheder chevron_right
Om os chevron_right

Indholdet på denne side er markedsføring

3 min læsetid

Joseph Stiglitz – en mand der får folk til at spidse ører

Joseph Stiglitz modtog i 2001 Nobelprisen i økonomi på baggrund af hans forskning, som undersøgte asymmetrisk information. Forskningen konkluderede, at asymmetrisk information er helt essentielt, når man vil undersøge fænomener såsom arbejdsløshed og kreditkriser. Forskningen er i dag hans favoritværktøj, når han arbejder ved universiteter eller laver politiske analyser. Joseph Stiglitz er en af de få, som har modtaget hele to Nobelpriser. Den anden pris modtog han i 2007 på baggrund af, at han sammen med en kollega havde udarbejdet rapporten Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change.

Man skal aldrig lade en god krise gå til spilde

"Pandemien har vist, at det økonomiske system ikke virker, og nu har vi en gylden mulighed for at ændre det", forklarede Stiglitz i et interview med CNBC i september 2021.

Stiglitz fortsætter: "Vi skal ikke lade en krise gå til spilde", og peger på den økonomiske ulighed, klimakrisen og de meget lidt modstandsdygtige markeder.

Dette flugter fint med det, som Stiglitz kalder progressive capitalism, eller progressiv kapitalisme, som er en måde at håndtere verdens økonomiske ulighed og ikke mindst også for at håndtere klimakrisen.

"Helt centralt i dette koncept er en ny social kontrakt – en balance mellem markedet, staten og civilsamfundet – baseret på det, jeg kalder progressiv kapitalisme. Markedskræfterne og de kreative iværksættere er dem, der kan forbedre samfundet generelt", siger Joseph Stiglitz i et interview med The Economist i 2020.

Stiglitz er fortaler for øgede statslige investeringer i teknologi, uddannelse og infrastruktur, hvor der er efterspørgsel på fremskridt.

"Klimakrisen er en eksistentiel trussel, og derfor skal både offentlige reguleringer og politik rettes mod at få skabt en grønnere økonomi", forklarer Stiglitz i interviewet.

Rådgiver og cheføkonom

Mange kender Joseph Stiglitz fra hans tid i det Hvide Hus, hvor han var leder for præsident Bill Clintons råd af økonomer fra 1993 til 1995. Hans akademiske karriere startede dog langt tidligere, nemlig med en Ph.D. fra det prestigefyldte universitet MIT i 1967. Allerede tre år efter blev han professor ved Yale. Herefter fulgte førnævnte ophold i Washington, som også involverede titlen som cheføkonom ved Verdensbanken. I 2001 genoptog han sin akademiske karriere - denne gang som professor ved Columbia University. Stiglitz har altså haft en lang akademisk karriere, som også har kastet den hæderfulde John Bates Clark Medal af sig i 1979.

Stiglitz er en mand, som har indflydelse, og derfor lytter præsidenter og statsledere, når han giver gode råd. I 2011 udråbte Times magazine ham til en af de 100 mest indflydelsesrige personer i verden. De seneste 15 år har han skrevet en række bøger, hvor flere af dem er blevet bestsellere: People, Power, and Profits, Rewriting the Rules of the European Economy, Globalization and Its Discontents Revisited, The Euro og Rewriting the Rules of the American Economy.

Tilmeld dig SKAGEN Fondenes Nytårskonference 2022

Historisk afkast er ingen garanti for fremtidig afkast. Andre faktorer, blandt andet markedsudviklingen, porteføljeforvalterens dygtighed, fondens risiko samt omkostninger, kan påvirke fremtidigt afkast. Afkast kan blive negativt som følge af kurstab. Der er risici tilknyttet investeringer i investeringsforeninger på grund af markedsbevægelser, valutaudvikling, renteudvikling, konjunkturer, samt branche- og selskabsspecifikke forhold. Fondene er denomineret I NOK. Afkast kan stige eller falde som følge af valutaudsving. Før du investerer, opfordrer vi dig til at læse fondenes nøgleinformation og prospekt. Oversigt over omkostninger findes her: www.skagenfondene.dk/investering/omkostninger/

Få de seneste nyheder, artikler og invitationer

Ved at tilmelde dig samtykker du til at SKAGEN registrerer din mailadresse til dette formål. Du kan til enhver tid afmelde dig, ved at bruge linket i de e-mails, du modtager. Du kan få mere information i SKAGENs personvernpolicy.

keyboard_arrow_up