Gå til hovedindhold
Vores fonde chevron_right
Invester i fonde chevron_right
Rådgivning chevron_right
Om os chevron_right
Nyheder chevron_right
Kontakt os chevron_right
6 min læsetid

Kommentar fra investeringsdirektøren: Er inflationen kommet for at blive?

Efter et år med store bekymringer for de økonomiske tilbageslag, som COVID kan resultere i, har investorerne nu noget andet at bekymre sig over. Det er i hvert fald det billede, der tegner sig i Bank of Americas globale forvalterundersøgelse. Den seneste udgave af undersøgelsen viser nemlig, at inflation nu anses for at være den største risiko for aktiekursen. Undersøgelsen afdækker, at der forventes kraftigt stigende inflation og det højeste prisniveau siden første gang undersøgelsen blev foretaget i 2008:

Covid-tail-risk-graph.JPG

Det er ikke kun fondsforvalterne, som er bekymrede. Google-søgninger på 'inflation' er mere end fordoblet de seneste 12 måneder og er øget med 30 pct. alene siden begyndelsen af maj[1]. Pessimistiske overskrifter i nyhederne og spekulation bidrager også, men især de stigende priser begynder nu at kunne mærkes på pengepungen.

OECD's indeks over forbrugerpriserne, Development Consumer Price Index (OECD CPI), steg til 2,4 pct. i marts fra 1,7 pct. en måned før[2].

Fra lave niveauer

Meget af stigningen i forbrugerprisindekset er drevet af højere energipriser - gennemsnitligt 7,4 pct. i de 37 OECD-lande men i fx Norge helt oppe på 34 pct. Prisen på andre råvarer er også skudt i vejret, eftersom aktiviteten stiger - særligt de råvarer der bruges i byggebrancen (fx tømmer, stål, kobber og aluminium) og produktionen (fx lithium og kobolt). Bloombergs Commodity Index viser, at priserne er 50 pct. højere end for et år siden - dog fra de lave niveauer da pandemien var på sit højeste. Dette kan tyde på, at vi har yderligere inflationspres forude, siden dette bestemt vil påvirke prisen på både varer og serviceydelser.

Det, der endnu er uklart, er om inflationen bliver kortvarigt - primært drevet af opbremsningen i efterspørgslen under pandemien - eller om den bliver mere langvarig, hvor højere priser fører til højere lønninger. Der er tegn på, at dette er ved at ske i USA allerede. Enkelte økonomer er bekymrede for, at hvis tendensen fortsætter, kan vi få samme tocifrede inflation, som vi havde i 1970'erne, hvor høje oliepriser, høj ledighed og lav vækst udløste en lammende 'stagflation' (stagnation i den økonomiske vækst i kombination med høj inflation) for økonomier over hele verden.

Inflationsmålene som mange lande introducerede i 90'erne og 2000'erne som svar på tidligere tiders fejlslåede politik har for det meste holdt inflationen stangen de seneste år. Hvad kan tilbagekomsten af en langsigtet inflation betyde for aktier og andre aktivklasser, når priserne stiger igen?

Et historisk tilbageblik viser, at aktier generelt har reageret negativt på stigende priser. I USA så vi, at udviklingen i aktier var svag (men ikke nødvendigvis negativ) i tidligere tider med inflation, fx i 70'erne, i slut-80'erne og i de tidlige 00'ere. Tilsvarende oplevede aktier stærk fremgang i perioder med faldende inflation (tidlige 80'ere, 90'erne og fra finanskrisen og frem til i dag). Valutaer plejer også at bliver svækket i tider med inflation og styrket, når inflationen falder. På den anden side bevæger renter og obligationer sig i takt med inflatoinen, mens ejendomme historisk har gjort det samme og dermed levet op til rygtet som et værn mod stigende priser.

Obligationer og ejendom bevæger sig typisk synkront under inflation, mens aktier påvirkes negativt. NB. Skraverede perioder illustrerer her perioder med en styrket doller målt efter DXY index

Bond yields and real estate-inflation.JPG

Delte meninger

Dette er selvfølgelig en forenklet opsummering, som ikke tager højde for økonomiske, regulatoriske og politiske forhold. Men det kan være frygtbart at sætte den aktuelle situation i et historisk perspektiv for at vurdere eventuelle fremtidige scenarier. Økonomer har - ikke overraskende - delte meningre om, hvorvidt det aktuelle stigende prisniveau er forbigående eller starten på en langsigtet inflationstrend.

Såkaldte 'høge' mener, at centralbankerne har givet for meget stimuli og få lidt incitament til at spare op med det lave renteniveau. Dette fører til en øget efterspørgsel efter varer og tjenesteydelser, som vil presse priserne opad. På den anden side finder man 'duerne', som mener, at verden befinder sig et helt andet sted end under tidligere cyklusser, idet de globale økonomier er langt mere vævet ind i hinanden, samtidigt med at arbejdsløsheden er høj, og fagbevægelsen i mindre grad end tidligere kan presse lønningerne opad, trods stigende priser. Den økonomiske vækst i verden forventes i år at havne på 6,0 pct. og 4,4 pct. i 2022[3]. Flaskehalsene i leverandørkæden vil åbne sig op, og en stærk økonomisk vækst betyder, at vi undgår stagflation, mener duerne.

Inflationen vil nå toppen i første kvartal, falde i andet og så stige svagt fra anden halvdel af indeværende år, lyder det i prognoserne fra OECD[4]. Dette synspunkt støttes af det internationale monetære forbund IMF, som i sin World Economic Outlook fra april forventer, at prispresset vil kunne holdes under kontrol[5]: "Svingningerne vil sandsynligvis blive kortvarige. Grundlæggende anslag viser, at inflationen vil vende tilbage til sit langsigtede gennemsnit, når afslapningen gradvist aftager og de råvaredrevne grundlæggende effekter bliver mindre."

Der er utvivlsomt en del slack i økonomien lige nu, men det kan hurtigt strammes ind igen, hvilket vil lede os ind i en mere langsigtet inflationscyklus på investeringssiden. Renten på 10-årige amerikanske statsobligationer er øget fra 0,9 pct. til 1,6 pct. i løbet af året. Dette kan betyde, at investorer forventer, at de pengepolitiske tiltag strammes for at bremse stigende priser, til trods for at den amerikanske celtralbank mener, at inflatoinen er midlertidig.

For investorer, der har fokus på value-investering som SKAGEN, kan forventningerne om højere inflation var en god nyhed. Det vil nemlig sætte skub under rotationen mod value, som giver indtjening på kort sigt, frem for vækst-aktier, der lover pengestrømme i en fjern fremtid. Det er, som vi siger i SKAGEN, sund fornuft.

Henvisninger:
[1] Kilde: Google
[2] Kilde: OECD Inflation (CPI), 24 mai 2021
[3] Kilde: IMF, World Economic Outlook, april 2021
[4] Kilde: OECD Inflation forecast, 24 mai 2021
[5] Kilde: IMF, World Economic Outlook, april 2021

Historisk afkast er ingen garanti for fremtidig afkast. Fremtidigt afkast vil blandt andet afhænge af markedsudviklingen, porteføljeforvalterens dygtighed, fondens risiko, samt omkostninger. Afkast kan blive negativt som følge af kurstab.

Få de seneste nyheder, artikler og invitationer

Ved at tilmelde dig samtykker du til at SKAGEN registrerer din mailadresse til dette formål. Du kan til enhver tid afmelde dig, ved at bruge linket i de e-mails, du modtager. Du kan få mere information i SKAGENs personvernpolicy.

keyboard_arrow_up