Gå til hovedindhold
Vores fonde chevron_right
Invester i fonde chevron_right
Rådgivning chevron_right
Om os chevron_right
Nyheder chevron_right
Kontakt os chevron_right
9 min læsetid

Opdatering fra investeringsdirektøren: Bevar tålmodigheden - det betaler sig

Ville du bede din nabo om råd, hvis du havde brystsmerter? Svaret er sandsynligvis – med mindre hun er læge – Nej. Mit gæt er, at det samme svar gør sig gældende, hvis du har juridiske udfordringer, så hvorfor får så mange mennesker økonomisk rådgivning fra venner og familie?

De fleste af os har venner, der enten har tjent penge på en vellykket handel eller fortæller dig om en fantastisk investering, de overvejer. Det er let at blive grådig i den situation, de færreste ville sige nej til chancen for at tjene nogle hurtige penge.

Der er omvendt ingen, som fortæller dig om deres dårlige investeringer. Man hører aldrig om, dengang naboen lyttede til en ven og efterfølgende tabte mange penge.

Hvorfor taler flere folk ikke i stedet med en finansiel rådgiver? Er det, fordi rådgivere primært arbejder med "bliv rig langsomt"-forslag, der involverer diversificerede (kedelige) porteføljer med lavere volatilitet? Eller skyldes det, at rådgiverne ikke deler en masse hurtige investeringstips, som kan fungere som dit krydderi i samtalen med en ven, der igen og igen fortæller om sine succesfulde investeringseventyr?

Eller er det fordi rådgiveren kigger på dine aktiver og passiver, dine drømme, din alder, din indkomst og diskuterer din risikovillighed? Lurer de lidt for tæt på dit privatliv? Ligesom en læge eller advokat ville gøre?

Sid på hænderne, hvis du vil foran i kapløbet

Den grundlæggende udfordring, som vi alle har, er at forbruge efter evne og investere i at opbygge økonomisk sikkerhed. For at se, hvem der klarer sig bedst, kan vi dykke ned i dataene: Fidelity, en af ​​verdens største formueforvaltere, så nemlig nærmere på sin kundebase, bestående af flere hundredtusindvis af investorkontim og forvalteren erfarede, at den eneste gruppe, der tjente mere end de absolut passive investorer (som måske har glemt deres konti?) var … dem, der var døde.

Fidelity fandt også ud af, at kvinder i gennemsnit tjente 0,4 pct. mere end mænd om året. Men det centrale budskab er klart: Renters rente er din ven, og langsigtede investorer har størst succes.

Tålmodighed betaler sig

Vi – både du og jeg – foretrækker et øjebliks spænding og glæde frem for at udskyde tilfredsstillelsen. Og jo længere tid, der går før man kan høste belønningen, desto sværere er det at vente. Forskning viser, at ud over et bedre økonomisk afkast, så nyder dem, der kan udsætte den øjeblikkelige tilfredsstillelse, også godt af større akademisk succes, bedre fysisk og mental sundhed og bedre sociale kompetencer.[1]

Så … Hvad er det, vi gør forkert?

Overordnet set er der tre fællestræk, der forhindrer os i at nå vores økonomiske mål:

1.    Vi køber og sælger på de forkerte tidspunkter.

Investorer køber generelt højt og sælger lavt; det er menneskelig natur at være mest optimistisk efter en periode med positive afkast og omvendt. At jage tidligere vindere og sælge tidligere tabere er en måde, man hurtigt kan ødelægge en god performance på. Ifølge rapporten fra Dalbar Institute 2018 tjente den gennemsnitlige aktiefonds-investor i gennemsnit 1,7 pct. mindre end S&P 500 hvert år siden 1998 på grund af forkert timing af køb og salg.

2.    Vi er for kortsigtede og har trang til at "gøre noget".

I vores dagligdag belønnes handling generelt mere end passivitet. Men når det kommer til at investere, er det ofte bedre ikke at gøre noget, end det er at gøre noget. Hvis vi opdager, at markedet er faldet kraftigt, er det fristende at sælge og minimere yderligere tab. Dette er dog normalt det værste tidspunkt at sælge, da vi går glip af den nærmest uundgåelige rebound. Lad mig dele en hårdtslående sandhed med jer, hentet direkte i historisk data om S&P 500-indekset fra 1998-2017 i S&P 500-indekset: Var man ikke investeret i markedet de fem dage med højeste afkast i de 20 år, så stod man tilbage med et afkast, der var 45 pct. lavere, end hvis man bare havde siddet på hænderne i stedet for at sælge.

3.    Vi går i panik elle stresser over medieoverskrifter.

Alle gode tanker og teorier står deres endelige prøve, når markedet begynder svinge. Lige nu bekymrer forfatterere til alverdens avisoverskrifter sig mest om inflation, Kina og kurskorrektioner, men de bedste investorer forholder sig roligt og foretager ofte deres bedste investeringer i netop perioder med stor volatilitet eller markedsfald. Se bare på år som 2008 og 2011, hvor månedlige køb af aktiefonde gav et flot afkast, mens de, der gik i panik både solgte og købte for sent.

Hvordan kan vi rette op på det?

Der er flere såkaldte kognitive strategier, der kan forbedre vores evne til at forholde os i ro. Disse strateger handler om distraktion (kig væk!) og om at begrænse, hvor meget fristelsen trækker i os. Alder[2] og køn[3] spiller en rolle – jo ældre du er, desto bedre bliver du til at styre impulserne, og så er kvinder generelt set bedre i stand til at behovsudsætte, end mænd er. Men alle kan lære udsættelsens fine kunst.

Den nemmeste måde at undgå at falde for fristelsen er at få finansiel rådgivning. En rådgiver hjælper dig med at lave en plan for, hvordan du bedst når dine økonomiske mål. En rådgiver vil også hjælpe dig med at holde fast i planen i tider med markedsvolatilitet, og kan lære dig at:

  • Undgå at forsøge at time markedet, måske ved at investere i en månedlig opsparingsplan
  • Finde ro i at eje det, du køber, i 10 år
  • Tage beslutninger baseret på dine investeringsmål frem for mediernes dækning af markedet

Gennem historien har investering i aktier skabt nogle af verdens allerstørste formuer, men tag alligevel disse forbehold: Tænk langsigtet, forhold dig roligt (tjek ikke din portefølje alt for ofte) og søg god rådgivning.

Ikke alene vil du sandsynligvis have færre brystsmerter at belemre din nabo med, din økonomiske sundhed vil sandsynligvis også have det langt bedre!

Kilder:

[1] Carducci, Bernardo J. (2009). "Basic Processes of Mischel's Cognitive-Affective Perspective: Delay of Gratification and Conditions of Behavioral Consistency". The Psychology of Personality: Viewpoints, Research, and Applications. John Wiley and Sons. pp. 443–4.

[2] Mischel, Walter; Shoda, Yichi; Rodriguez, Monica L. (1992). "Delay of Gratification in Children". In Lowenstein, George; Elster, Jon (eds.). Choice Over Time. Russell Sage Foundation. pp. 147–64. ISBN 978-0-87154-558-9.

[3] Tobin, Renée M.; Graziano, William G. (2009). "Delay of Gratification: A Review of Fifty Years of Regulation Research". In Hoyle, Rick H. (ed.). Handbook of Personality and Self-Regulation. John Wiley & Sons. pp. 47–63. ISBN 978-1-4443-1812-8.

 

 

 

 

 

 

Så … Hvad er det, vi gør forkert?

Overordnet set er der tre fællestræk, der forhindrer os i at nå vores økonomiske mål:

1.    Vi køber og sælger på de forkerte tidspunkter.

Investorer køber generelt højt og sælger lavt; det er menneskelig natur at være mest optimistisk efter en periode med positive afkast og omvendt. At jage tidligere vindere og sælge tidligere tabere er en måde, man hurtigt kan ødelægge en god performance på. Ifølge rapporten fra Dalbar Institute 2018 tjente den gennemsnitlige aktiefonds-investor i gennemsnit 1,7 pct. mindre end S&P 500 hvert år siden 1998 på grund af forkert timing af køb og salg.

2.    Vi er for kortsigtede og har trang til at "gøre noget".

I vores dagligdag belønnes handling generelt mere end passivitet. Men når det kommer til at investere, er det ofte bedre ikke at gøre noget, end det er at gøre noget. Hvis vi opdager, at markedet er faldet kraftigt, er det fristende at sælge og minimere yderligere tab. Dette er dog normalt det værste tidspunkt at sælge, da vi går glip af den nærmest uundgåelige rebound. Lad mig dele en hårdtslående sandhed med jer, hentet direkte i historisk data om S&P 500-indekset fra 1998-2017 i S&P 500-indekset: Var man ikke investeret i markedet de fem dage med højeste afkast i de 20 år, så stod man tilbage med et afkast, der var 45 pct. lavere, end hvis man bare havde siddet på hænderne i stedet for at sælge.

3.    Vi går i panik elle stresser over medieoverskrifter.

Alle gode tanker og teorier står deres endelige prøve, når markedet begynder svinge. Lige nu bekymrer forfatterere til alverdens avisoverskrifter sig mest om inflation, Kina og kurskorrektioner, men de bedste investorer forholder sig roligt og foretager ofte deres bedste investeringer i netop perioder med stor volatilitet eller markedsfald. Se bare på år som 2008 og 2011, hvor månedlige køb af aktiefonde gav et flot afkast, mens de, der gik i panik både solgte og købte for sent.

Hvordan kan vi rette op på det?

Der er flere såkaldte kognitive strategier, der kan forbedre vores evne til at forholde os i ro. Disse strateger handler om distraktion (kig væk!) og om at begrænse, hvor meget fristelsen trækker i os. Alder[2] og køn[3] spiller en rolle – jo ældre du er, desto bedre bliver du til at styre impulserne, og så er kvinder generelt set bedre i stand til at behovsudsætte, end mænd er. Men alle kan lære udsættelsens fine kunst.

Den nemmeste måde at undgå at falde for fristelsen er at få finansiel rådgivning. En rådgiver hjælper dig med at lave en plan for, hvordan du bedst når dine økonomiske mål. En rådgiver vil også hjælpe dig med at holde fast i planen i tider med markedsvolatilitet, og kan lære dig at:

·         Undgå at forsøge at time markedet, måske ved at investere i en månedlig opsparingsplan

·         Finde ro i at eje det, du køber, i 10 år

·         Tage beslutninger baseret på dine investeringsmål frem for mediernes dækning af markedet

Gennem historien har investering i aktier skabt nogle af verdens allerstørste formuer, men tag alligevel disse forbehold: Tænk langsigtet, forhold dig roligt (tjek ikke din portefølje alt for ofte) og søg god rådgivning.

Ikke alene vil du sandsynligvis have færre brystsmerter at belemre din nabo med, din økonomiske sundhed vil sandsynligvis også have det langt bedre!

Kilder:

[1]: Carducci, Bernardo J. (2009). "Basic Processes of Mischel's Cognitive-Affective Perspective: Delay of Gratification and Conditions of Behavioral Consistency". The Psychology of Personality: Viewpoints, Research, and Applications. John Wiley and Sons. pp. 443–4.

2: Mischel, Walter; Shoda, Yichi; Rodriguez, Monica L. (1992). "Delay of Gratification in Children". In Lowenstein, George; Elster, Jon (eds.). Choice Over Time. Russell Sage Foundation. pp. 147–64. ISBN 978-0-87154-558-9.

3: Tobin, Renée M.; Graziano, William G. (2009). "Delay of Gratification: A Review of Fifty Years of Regulation Research". In Hoyle, Rick H. (ed.). Handbook of Personality and Self-Regulation. John Wiley & Sons. pp. 47–63. ISBN 978-1-4443-1812-8.

 

Historisk afkast er ingen garanti for fremtidig afkast. Fremtidigt afkast vil blandt andet afhænge af markedsudviklingen, porteføljeforvalterens dygtighed, fondens risiko, samt omkostninger. Afkast kan blive negativt som følge af kurstab.

Få de seneste nyheder, artikler og invitationer

Ved at tilmelde dig samtykker du til at SKAGEN registrerer din mailadresse til dette formål. Du kan til enhver tid afmelde dig, ved at bruge linket i de e-mails, du modtager. Du kan få mere information i SKAGENs personvernpolicy.

keyboard_arrow_up