Gå til hovedindhold
4 min læsetid

Vejen til det panikløse finansielle system

årets nytårskonference vil den amerikanske økonom, John Cochrane, belyse erfaringerne fra finanskrisen i 2008 og give os sit bud på, hvorfor nye kriser er uundgåelige, medmindre de finansielle systemer bliver reformeret. Når det kommer til potentielle årsager til den næste krise, ser Cochrane statsgæld som det væsentligste svage punkt i det nuværende finansielle system.

- Jeg tror ikke, at den igangværende økonomiske ekspansion vil slutte af sig selv. Det kræver en gnist, der får udviklingen til at brase sammen. Det er klart, at verden og markedet er nervøse for, hvornår den næste krise kommer! Jeg ser stadig statsgælden som det største problem, men det har også brug for en gnist. Som vi så det i Grækenland, kan gode tider dække over ubetalt gæld og rod i regnskaberne, hvorimod dårlige tider får alle de økonomiske skelletter til at vælte ud af skabet. Men hvad skal der til for at åbne op for den næste krise? Jeg er faktisk mere bekymret for de geopolitiske end de økonomiske begivenheder lige nu.

Et tabt årti

I tillæg til et årti med forhøjet arbejdsløshed, vurderer Cochrane, at finanskrisen i 2008 kostede USA et fald i BNP på næsten 10 procentpoint. Her 10 år senere er det stadig ikke lykkedes at komme tilbage på samme niveau, som før krisen. Set i bakspejlet mener Cochrane, at flere banker burde have haft lov til at bukke under den sidste finanskrise, men de ikke hovedårsagen til problemet.

- Vi bør være mindre villige til at hjælpe bankerne ud af deres problemer næste gang, selvom det ikke er nøglen. Når en krise raser, skal regeringerne virkelig tage ansvaret for at stoppe krisen. Kunderne skal beroliges så de ikke trækker pengene ud, når frygten breder sig. Kun ved at skabe et system, hvor der ikke opstår panik i første omgang, kan vi forhindre, at tingene løber løbsk.

Cochrane mener heller ikke, at det nytter at holde nogen personligt ansvarlige for at være overdreven risikovillige: "99 procent af 2008-krisen involverede ikke nogen personer, der gjorde noget ulovligt. At gå efter bankfolk ville bare føre til heksejagt, der får nogle få udvalgte syndebukke buret inde."


Det værste af begge verdener

Cochrane, der har den populære blog the Grumpy Economist, mener, at den næste krise potentielt kan udvikle sig endnu værre end i 2008. For at undgå ”den perfekte storm” i fremtiden med statskonkurser og global økonomisk recession, skal vi handle nu. Nøglen til at afværge et potentielt bankkollaps og dermed finansielle kriser, er ifølge Cochrane mere kapital.

- Udfordringen med redningsaktionerne af bankerne under kriser er, at de medfører endnu større risikovillighed hos de store banker. Forventningen er nemlig, at de vil blive reddet igen, hvis en ny krise kommer. De forskellige landes regeringer burde i stedet overbevise alle om, at de ikke kommer til undsætning, så den finansielle sektor selv tager ansvar for sin egen risikovillighed. Men så skal de være klar til at skride til handling med kapital, hvis krisen er ved at tage fart. Jeg er bekymret for, at vi er i den modsatte grøft, hvor alle forventer en redningsaktion, men hvor regeringerne rent faktisk ikke kommer til undsætning af juridiske årsager, politiske grunde eller fordi de ganske enkelt når deres finansielle grænser. Det er det værste af begge verdener.

Cochrane er skeptisk over for de reguleringer og stresstests, der blev indført efter den foregående krise. I stedet skal der mere drastiske midler til for at få det finansielle og monetære system til at ændre sig. Han hævder, at bankerne skal finansieres overvejende af egenkapitalen, snarere end en afhængighed af låntagning, for at forhindre fremtidig panikstemning og efterfølgende finansielle kriser.

- Måden du stopper kriser på, er ved at undgå, at de løber løbsk til at starte med. Det betyder, at finansaktørerne selv skal finansiere deres risikable investeringer med meget mere egenkapital. At efterlade en masse gæld på bordet for derefter at love og komme til undsætning er som at lade to biler køre race mod hinanden med 100 km/t og se hvem, der drejer af først.

Læs mere om Nytårskonferencen 2019.

keyboard_arrow_up

Historisk afkast er ingen garanti for fremtidig afkast. Fremtidigt afkast vil blandt andet afhænge af markedsudviklingen, porteføljeforvalterens dygtighed, fondens risiko, samt omkostninger. Afkast kan blive negativt som følge af kurstab.