Gå til hovedindhold
3 min læsetid

Valeria Nicolosi står bag  banebrydende superbatteri

Prøv at forestille dig, at din mobil har et batteri, som kan lades fuldt op på et par sekunder og har en levetid, der er næsten tre gange længere end i dag. Professor Valeria Nicolosi er på sporet med avanceret nanoteknologi. Du kan høre mere på Nytårskonferencen 2020.

I sommer gjorde Nicolosi og hendes forskerteam et gennembrud. I samarbejde med blandt andre Nokia Bell Labs har de nemlig fundet en måde at producere batterier, som lader lynhurtigt – og med 250 procent større energitæthed end andre batterier på markedet – til en overkommelig pris. Flere betegner det som et gennembrud, når Nicolosi og teamet nu erklærer sig parate til at fremstille en produktionsklar prototype.

«Problemerne og begrænsningerne ved de batterier, vi bruger i dag, stammer fra de materialer, der bliver brugt i fremstillingen. Jeg har arbejdet så mange år med nanomateriale, at det var et naturligt skridt videre at bruge denne viden på batterier – en af de største udfordringer, videnskaben er stødt på,» siger Nicolosi i et interview med Irish Times.

Blandt de materialer, som indgår i moderne batterier er bl.a. lithium, bly, kviksølv, kadmium og nikkel.

Nicolosis gennembrud kan få stor betydning for den tiltagende elektrificering, der sker globalt, og kan vise sig at være en vigtig bidragyder i den grønne omstilling. Flere internationale selskaber har nu fået licens til at producere produkter baseret på Nicolosis forskning. Nicolosis opdagelser kan således resultere i, at mobiltelefoner får længere levetid, at elektriske biler får større rækkevidde, og i at vedvarende energi helt generelt bliver mere udbredt.

Verdens tyndeste materiale

Helt centralt i Nicolosis arbejde er et af verdens mest hårdføre materialer, som til og med er billigt at producere: Grafén. Grafén bliver kaldt det tyndeste og stærkeste materiale, der findes, og har ligheder med det, der sætter spor på papiret, når du skriver med en blyant, nemlig grafit. Men grafén er ganske særligt, idet det er todimensionelt – kun ét atom højt. Forskerne, som opdagede materialet i 2004 fik da også Nobelprisen i fysik for opdagelsen i 2010.

Nicolosi forsker i, hvordan man kan bruge grafén i batterier, men det er ikke kun energilagring, Nicolosi og hendes team arbejder på. Grafén er nemlig et gennemsigtigt og yderst holdbart nanomateriale. Det kan derfor bruges på en lang række områder, fx som fødevareemballage, fordi materialet kan fortælle, når maden nærmer sig sin ”bedst før”-dato. Hertil har Nicolosi hjulpet det irske bryggeri SABMiller med at fremstille flasker med en barriere af nanomaterialer, som gør det muligt at sælge øl i plastflasker.

Første kvinde siden 1592

Professor Nicolosi har en imponerende akademisk karriere bag sig. Hun har modtaget en lang række priser for sin forskning fra prestigeuniversiteter over hele Europa. Efter at have arbejdet ved flere universiteter på de britiske øer, blandt andet på Oxford University, vendte hun tilbage til Trinity College i Dublin i 2012. Som første kvinde i universitetets 427 år lange historie blev hun udnævnt til Chair for Nanomaterials and Advanced Microscopy, og står dermed i spidsen for denne afdeling på Trinity College.

Hvis du er nysgerrig på de muligheder, som Nicolosis forskning i nanomateriale giver, kan du høre nærmere om hendes forskning, når hun gæster SKAGEN Fondenes Nytårskonference i København d. 16. januar 2020.

keyboard_arrow_up

Historisk afkast er ingen garanti for fremtidig afkast. Fremtidigt afkast vil blandt andet afhænge af markedsudviklingen, porteføljeforvalterens dygtighed, fondens risiko, samt omkostninger. Afkast kan blive negativt som følge af kurstab.