Gå til hovedindhold
2 min læsetid

Muligheder i handelskrigen

Efter flere måneder med optrapning og gensidige trusler har USA og Kina indledt det, der ligner første skridt i en handelskrig mellem to af verdens største økonomier. Fredag indførte USA straftold på produkter til en værdi af 34 mia. USD, og Kina fulgte straks efter med tilsvarende straftold.

Eskaleringen fra trusler til handelskrig forventes at få globale konsekvenser. Forsyningskæderne i verdenshandlen rammes, hvilket vil medføre højere omkostninger for erhvervslivet og dyrere produkter for forbrugerne. Aktiemarkederne bliver også påvirket.

Forberedt på uro

Til trods for at udsigterne til en handelskrig på kort sigt gør aktiemarkederne uforudsigelige, mener forvalterne i SKAGEN Global, at aktier fortsat er attraktive for langsigtede investorer.

- Dette er historien om en varslet ulykke. Signalerne fra både USA og Kina har været tydelige, og usikkerheden har primært ligget i, hvorvidt Trump rent faktisk ville gøre alvor af sine trusler. For os som aktive forvaltere er det i urolige tider som disse, at muligheder opstår. SKAGEN Global har et bredt investeringsmandat, hvilket gør os i stand til at finde og investere i aktier i undervurderede selskaber - stort set hvor som helst. Når ”alle” frygter en krig betyder det, at vi kan finde endnu billigere kvalitetsselskaber. På langt sigt betaler det sig. Også selvom det på kort sig ser noget turbulent ud, siger Knut Gezelius, forvalter i SKAGEN Global.

I løbet af andet kvartal har SKAGEN Global justeret porteføljen, og investerede bl.a. i de tre amerikanske selskaber; MasterCard, Moody´s og Tyson Food.

Vi ser, at MasterCard, som beskæftiger sig med gennemførsel af betalingsinstruktioner, har fordel af det globale skifte fra kontanter til elektronisk betaling. En ændring der er drevet af forbrugernes krav om brugervenlighed, væksten i internethandlen, og at myndighederne har endnu mere fokus på skatteunddragelse.

Kreditvurderingsbureaet Moody’s opererer i et marked med få dominerende aktører og vil over tid få fordel af vækstmarkedernes overgang til finansiering via obligationer.
USA’s ledende kyllingeproducent, Tyson Foods, har tidligere været en del af SKAGEN Globals portefølje. Selskabet oplevede et fald i aktiekursen grundet kortsigtet støj, men protein-trenden og prisudviklingen er stadig intakt.

- De sidste seks måneder har SKAGEN Global øget antallet af potentielle kandidater til porteføljen, således at fonden kan udnytte pludseligt opstående købsmuligheder fremover, slutter Knut.

keyboard_arrow_up

Historisk afkast er ingen garanti for fremtidig afkast. Fremtidigt afkast vil blandt andet afhænge af markedsudviklingen, porteføljeforvalterens dygtighed, fondens risiko, samt omkostninger. Afkast kan blive negativt som følge af kurstab.