Gå til hovedindhold
Vores fonde
Invester i fonde
Rådgivning
Kontakt os
Nyheder

Indholdet på denne side er markedsføring

3 min læsetid

Markedskommentar: Når maskinerne råder

I en ny rapport fra Goldman Sachs(1) bliver det fremhævet, at vi allerede lever i en mere eller mindre automatiseret verden, hvilket kan forstærke den næste store nedtur i aktiemarkederne. Deres argumentation for at vi bør være bekymrede, er at markederne er blevet meget mere sårbare med automatiseret handel i høj hastighed.

Det er ikke længere analyser af de fundamentale forhold i selskaberne, der ligger til grund for vurderingen aktierne. Der bliver ikke set på om de fremstår som dyre eller billige. I en automatiseret højhastighedsverden er fokus flyttet væk fra virksomhedernes udvikling og værdiskabelse. Vi er efterladt med en form for elektronisk casino, hvor hastigheden har erstattet kapital, og maskiner har erstattet mennesker, skriver Goldman Sachs i deres rapport.

Automatiseret handel er fordoblet

Før finanskrisen var niveauet for automatiseret aktiehandel mellem 25 og 35 procent. Trenden var stigende, men accelererede hurtigt til over 60 procent, hvor den ligger i dag.

Udviklingen er sket i en relativ rolig verden. Og under normale markedsforhold agerer computere logisk og i overensstemmelse med forventningerne. De globale finansmarkeder har stort set været en lang og opadgående optur. Kun i korte perioder har der været lidt turbulens.

Men der har været et stigende antal af meget hurtige og uforklarlige fald i perioden siden sidste finanskrise. Ifølge Alexander Munk, ph.d.-studerende i matematik ved University of Michigan, og Erhan Bayraktar, professor i matematik på samme universitet, sker det mindst 12 gange om dagen.

Store uforklarlige fald

Den sidste af de helt store såkaldte ”flash crachs” skete så sent som den 5. februar i år, hvor det amerikanske VIX-indeks (kendt som frygtindekset) havde sin største stigning nogensinde på en enkelt dag. Der var intet i de fundamentale forhold og data, som kunne understøtte udviklingen.

Udfordringen med automatiseringen er, at computere trækker yderligere likviditet tilbage, hvis markederne falder hurtigt. Dermed forstærkes faldet.

Det store spørgsmål er, hvad der sker næste gang, der er et stort fald. Og hvis faldet skyldes komplekse faktorer ud over, hvad computere er programmeret til at forstå. En verden kontrolleret af computerprogrammeret aktiehandel er ikke blevet stresstestet tilstrækkeligt endnu.

Udviklingen kræver åbne øjne

Vi må ikke lade os narre i den falske tro på, at alt er steget i snart 10 år. Den næste nedtur kan udløses helt andetsteds end, hvor vi for øjeblikket stirrer os blinde - om det er på Trump eller noget andet.

Nu, lige hvor sommerferien er startet, vil jeg blot minde om, at godt gammelt håndværk og værdiskabelse af virksomhederne stadig er det, som tæller - i hvert fald på længere sigt end blot nogle få millisekunder.

Denne kommentar har været bragt i Dagens Næringsliv.

(1) Kilde: Goldman Sachs: ” Liquidity as the New Leverage: Will the Machines Amplify the Next Downturn?”

Aktiv forvaltning

SKAGEN Focus: Big in Japan

Det har været en begivenhedsrig ude på de japanske finansmarkeder. SKAGEN Focus, vores ... Læs artiklen nu

Mere om Aktiv forvaltning

Her er SKAGENs bedste fonde det seneste halve år

Næsten alle SKAGENs aktiefonde har leveret tocifrede afkast de seneste seks måneder. "Udviklingen ...

Value-investorens fem bud

For at få succes som value-investor er det ikke nok blot at finde selskaber,der har en lav ...

Er value-investering tilbage i varmen?

SKAGEN Focus' porteføljeforvalter Jonas Edholm kigger nærmere på, hvorfor value-investering kan ...

Historisk afkast er ingen garanti for fremtidig afkast. Andre faktorer, blandt andet markedsudviklingen, porteføljeforvalterens dygtighed, fondens risiko samt omkostninger, kan påvirke fremtidigt afkast. Afkast kan blive negativt som følge af kurstab. Der er risici tilknyttet investeringer i fonde på grund af markedsbevægelser, valutaudvikling, renteudvikling, konjunkturer, samt branche- og selskabsspecifikke forhold. Fondene er denomineret i norske kroner (NOK). Afkast kan stige eller falde som følge af valutaudsving. Før du investerer, anbefaler vi, at du sætter dig ind i fondenes nøgleinformation, prospekter og omkostninger. Du finder nærmere info på www.skagenfondene.dk
Storebrand Asset Management er ejer af SKAGEN-fondene, som efter aftale forvaltes af SKAGENs fondsforvaltere.