Med stigende inflation og renter ser det finansielle landskab anderledes ud, end vi havde spået før covid. Kigger vi på udviklingen det seneste årti, er det nu ubestrideligt, at værdiansættelsen har endog stor betydning, når man vurderer en akties potentiale. Lad os skrue tiden tilbage:
2010-2020: Pengepolitiske lempelser og tech-giganter
Efter finanskrisen fulgte en æra med pengepolitiske lempelser og de gigantiske tech-monopoler på massiv fremmarch. Nemme penge og urealistiske vækstforventninger gav næring til det boom i uholdbare og irrationelle værdiansættelser, som de finansielle markeder stadig kæmper med at give slip på.
2020-2021: Pandemiens puslespil
I begyndelsen af 2020 fik covid på få måneder smadret det økonomiske puslespil, og vigtige brikker er stadig ikke faldet ordentligt på plads igen. Op dukkede en række flaskehalse i forsyningskæden. Der var mangel på alt på nær nemme penge, og centralbanker verden over pumpede endnu en runde ekstrem finansiel stimulans ud og gav grobund for et gensyn med inflationen.
“Genkomsten af aktiv forvaltning har pustet nyt liv i interessen for de næsten glemte value-baserede forvaltere
2022-nu: En ny kold krig og økonomiske stramninger
Hvis ikke Rusland i februar havde truffet den katastrofale beslutning at invadere Ukraine, ville inflationsbilledet nok have været et helt andet. Rusland og nabolandene er vigtige produktionslande, og krigen har fået råvarepriserne til at stige. Dette prissmæk gives nu videre til forbrugerne.
Når value-aktiernes fjender bliver til venner
Inflationspres har tvunget centralbankerne til at hæve renten. Samtidig er der sat prop i strømmen af stimulipakker. Det betyder, at value-aktier oplever fremgang. Value-aktier har for andet år i træk outperformet vækstaktier.
Den fremgang kan skyldes ændringer i følgende fem helt centrale faktorer:
1. Farvel til ultralave renter
De helt lave renter fik investorerne til at fokusere på virksomheder med bestemte vækstkarakteristika. Her voksede værdiansættelserne til rekordniveauer frem mod udgangen af 2021. Siden er inflationen steget og er umiddelbart mere vedholdende, end centralbankerne havde forventet. Forventninger om stigende renter tvinger investorerne til at fokusere på højere mellemfristede indtjeningsrenter. Vi er midt i en rotation til aktier med lavere multipler på værdiansættelsen – på bekostning af de dyrere områder af aktiemarkedet.
2. Tech-giganterne og deres disciple falder
En undergruppe af aktier, som investorerne for kort tid siden var parate til at købe med lukkede øjne ud fra devisen “vækst til enhver pris”, er faldet fra de rekordhøje niveauer i slut-2021. Det står klart, at mange af disse virksomheder er cykliske i deres kerner, og når væksten i indtjeningen skuffer investorerne (i nogle tilfælde er væksten helt forsvundet), er kurserne faldet.
3. Stigende interesse for aktivt forvaltede fonde
Value-aktier har underpræsteret det seneste årti, hvilket er faldet sammen med en rotation fra aktiv til passiv forvaltning på svimlende 5.000 mia. dollar. Efterhånden som investeringsmiljøet normaliserer sig, og vilkårene bliver mere lige, ser vi tegn på, at investorer vender tilbage til aktivt forvaltede mandater og specifikt til de value-baserede. Mange vil erfare, at indeksmandater ofte er dårligt diversificerede. En nylig rapport viste, at knap 70 pct. af de aktive amerikanske investeringsforeninger klarer sig bedre end S&P-indekset i år.
4. Større spredning blandt “lemmingerne”
Det seneste ti års lemming-effekt skal ikke undervurderes. Fremover vil det dog ikke være nok at begrænse sit fokus til en lille del af det globale aktiemarked, og genkomsten af aktiv forvaltning har pustet nyt liv i interessen for de næsten glemte value-baserede forvaltere. Efterhånden som flokken af lemminger bliver mere spredt og forvirret, opstår der gode muligheder for den dygtige aktieplukker.
5. En nedvurdering af de immaterielle aktivers værdi
Selvfølgelig har immaterielle aktiver værdi for f.eks. softwarevirksomheder og mærkevarehuse. Men den immaterielle værdi er blevet brugt til at retfærdiggøre forhøjede multipler på tværs af flere industrier. I flere tilfælde har det reelle afkast fra disse investeringer vist sig ubetydeligt, og markedet nedvurderer dem i øjeblikket. Denne skiftende dynamik giver gode muligheder for aktive value-investorer. I et marked uden pengepolitiske lempelser og et normaliseret renteklima får værdiansættelsen atter betydning.
I det lange løb er det eneste, der aldrig ændrer sig, det faktum, at investorer skal svømme i mod strømmen for at slå markedet og levere overlegne risikojusterede afkast over tid.
Denne artikel er også bragt som kronik i Børsen.