Gå til hovedindhold
Skagen maleri. Portræt af Vilhelm Rosenstand.
SKAGEN har forpligtet sig til ikke at investere i tobaksrelaterede virksomheder. Maleri: Vilhelm Rosenstand, 1886. Af Peder Severin Krøyer, en av Skagenmalerne. Tilhører Skagens museum (beskåret/manipuleret).

Tobacco-Free Finance Pledge er et initiativ udviklet i samarbejde med de FN-støttede principper for ansvarlig investering (Principles for Responsible Investment), principper for bæredygtig forsikring (Principles for Sustainable Insurance) samt en række fremtrædende internationale finansielle institutioner. Målet er at opfordre til tobaksfrie investeringer i den finansielle sektor. For dermed bidrage til at nedbringe tobakkens skadevirkninger, som årligt koster op mod 7 millioner dødsfald - for ikke at nævne en lang række alvorlige tobaksrelaterede sygdomme.

SKAGENs underskrivelse af Tobacco-Free Finance Pledge afspejler vores langsigtede engagement i bæredygtighed og ansvarlighed i vores investeringer. Siden 2012 har SKAGEN og alle vores fonde været en del af de FN-støttede principper for bæredygtig investering. Som en del af Storebrand-koncernen ønsker SKAGEN at bidrage positivt til bæredygtig udvikling i verden.

- Bæredygtighed er en del af vores DNA, siger Alexandra Morris, investeringsdirektør i SKAGEN. - Vores deltagelse i dette projekt er en naturlig forlængelse af vores langsigtede engagement og arbejde på dette område. Vores to største investeringsfonde, SKAGEN Global og SKAGEN Kon-Tiki, har siden lanceringen af fondene været tobaksfrie. Tobacco-Free Finance Pledge er et godt initiativ, som vi er stolte af at støtte op om. På en værdifuld måde er det med til at løse en af verdens største sundhedsudfordringer, slutter Alexandra Morris.

Historisk afkast er ingen garanti for fremtidig afkast. Fremtidigt afkast vil blandt andet afhænge af markedsudviklingen, porteføljeforvalterens dygtighed, fondens risiko, samt omkostninger. Afkast kan blive negativt som følge af kurstab.