Gå til hovedindhold
Vores fonde chevron_right
Invester i fonde chevron_right
Rådgivning chevron_right
Kontakt os chevron_right
Nyheder chevron_right

Indholdet på denne side er markedsføring

3 min læsetid

Højere eksponering mod USA

9. november 2015

Det har bidraget positivt til fondens afkast, både absolut og relativt.

Selskaberne viser vej

SKAGEN Globals USA-andel udgjorde 30 procent ved indgangen til 2015. Efter de første tre kvartaler er andelen steget til 39 procent. Fonden, som blev lanceret i 1997, har aldrig haft en større vægtning mod USA. Fondens referenceindeks MSCI World har til sammenligning en USA-andel på 56 procent.

Lad os kaste et blik på SKAGEN Globals eksponering mod USA i historisk perspektiv. – Da den var lavest i 2002, udgjorde den kun fire procent af fonden. For verdensindekset (MSCI World ) var den tilsvarende andel 56 procent. 

Også dengang var det prisfastsættelsen af selskaberne, som afgjorde, hvor stor eksponeringen skal være mod hvilke lande. Det gælder også vores øvrige aktiefonde. 

En relativt stærk amerikansk økonomi fremover vil blive en afgørende drivkraft for indtjeningen i både amerikanske og globale selskaber.

Vi sprang ikke på USA-toget

SKAGEN Global har øget vægtningen mod USA. Det var ikke, fordi vi ønskede at springe på det amerikanske vækst-tog, som i år er blevet holdende på perronen. Vi mener, at det er lastet med mange relativt højt prisfastsatte sværvægtere inden for medicinal, sociale medier og ny teknologi – som for eksempel streamingtjenesten Netflix.

Vores USA-eksponering hviler derimod, som det altid er tilfældet, på vores value-baserede investeringsfilosofi. Markedet har indtil nu i 2015 øget prisfastsættelsen af vores langt hen ad vejen Upopulære og Undervurderede amerikanere.

Fire af de fem største bidragydere til SKAGEN Globals resultat er amerikanske selskaber – General Electric, AIG, Google og Citigroup. De ligger alle fire på topti-listen over fondens største investeringer. Den stærkere dollar har selvfølgelig været medvirkende til det gode bidrag til fondens afkast.

U-SKAGENsk?

De fire nævnte amerikanske selskaber er prisfastsat til mellem 8,4 og 18 gange næste års forventede indtjening (se tabellen). Citigroup er det ”billigste”, og Google det ”dyreste”.

Det kan måske virke u-SKAGENsk, at vi som value-forvaltere sidder så tungt på en aktie til en P/E på 18. Men så længe Google bliver ved med at levere en imponerende organisk vækst på 20 procent om året, er der fortsat grønt lys på vores value-kalkulator. Google-aktien er dog så småt ved at nærme sig vores kursmål.

Det brede amerikanske aktieindeks S&P 500 er prisfastsat til 21 gange selskabernes indtjening, baseret på de seneste 12 måneders indtjening. Margenerne er rekordhøje, men investorerne forventer alligevel fortsat en god indtjeningsvækst næste år, således at P/E-niveauet vil falde til omkring 16 for 2016. Det svarer til prisfastsættelsen af verdensindekset.

SKAGEN Globals portefølje er prisfastsat med en rabat på omkring 25 procent. Rabatten kan svinde ind, hvis value-forvaltning bliver mere populær hos investorerne. Vi har måske allerede set de første tegn på, at det kan være tilfældet.

Performance belønnes

Kursudviklingen i den seneste tid og investorernes reaktioner på selskabernes resultater i årets tredje kvartal viser, at investorerne nu lægger større vægt på de enkelte selskabers resultater. God performance bliver belønnet, og selskaber, der skuffer, bliver straffet. 

Vores value-aktier har i flere år levet en skyggetilværelse, men vi håber selvfølgelig, at de kommer på mode og bliver populære igen. I hvert fald har dette efterår relativt set stået i SKAGEN Globals og vores øvrige aktiefondes tegn.


Hold dig opdateret, når det passer dig

USA

Indblik: Sådan ser SKAGEN på valget i USA

De, der håbede på et hurtigt resultat af valget i USA, har flere skuffelser i vente, for der går en ... Læs artiklen nu arrow_right_alt

Mere om USA

Investeringsdirektøren: Muligheder i de udfordrede vækstmarkeder

De globale aktiemarkeder fortsatte deres kurs i tredje kvartal og leverede tilfredsstillende afkast ...

USA udbyggede forspringet i august måned

De udviklede markeder, med USA i spidsen, havde generelt en stærk måned med gode afkast. Til ...

Trumps forslag til regnskabsaflæggelse er positivt for langsigtede investorer

Trumps forslag om at afskaffe kravene omkring selskabernes kvartalsrapportering har modtaget meget ...

Historisk afkast er ingen garanti for fremtidig afkast. Andre faktorer, blandt andet markedsudviklingen, porteføljeforvalterens dygtighed, fondens risiko samt omkostninger, kan påvirke fremtidigt afkast. Afkast kan blive negativt som følge af kurstab. Der er risici tilknyttet investeringer i fonde på grund af markedsbevægelser, valutaudvikling, renteudvikling, konjunkturer, samt branche- og selskabsspecifikke forhold. Fondene er denomineret i norske kroner (NOK). Afkast kan stige eller falde som følge af valutaudsving. Før du investerer, anbefaler vi, at du sætter dig ind i fondenes nøgleinformation, prospekter og omkostninger. Du finder nærmere info på www.skagenfondene.dk
Storebrand Asset Management er ejer af SKAGEN-fondene, som efter aftale forvaltes af SKAGENs fondsforvaltere.

Få de seneste nyheder, artikler og invitationer

Ved at tilmelde dig samtykker du til at SKAGEN registrerer din mailadresse til dette formål. Du kan til enhver tid afmelde dig, ved at bruge linket i de e-mails, du modtager. Du kan få mere information i SKAGENs personvernpolicy.

keyboard_arrow_up