Det japanske aktiemarked har været blandt verdens billigste længe. Japanske selskaber har halset efter sine amerikanske modstykker, og ineffektivitet samt passive aktionærer har ført til en faldende interesse for japanske aktier fra udenlandske investorer.
Udviklingen går stadig langsomt, da der stadig er mangel på gennemsigtighed på et marked, hvor ejerskabet ikke altid er gennemskueligt. Ofte går ejerskabet på tværs af selskaberne, bankerne og forsikringsselskaberne. Gennemsnitsalderen i selskaberne er stadig høje og mængden af uafhængige bestyrelsesmedlemmer er stadig lav. Manglen på kvinder i toppen af selskaberne er stadig markant. Desuden foregår mange af bestyrelsesmøderne på de samme dage, hvilket gør det vanskeligt for aktionærerne at deltage.
Det er dog under forandring. For at styrke selskabernes konkurrencekraft og genoplive den japanske økonomi, indførte statsminister Abes regering retningslinjer for god praksis i 2014 og regler for god selskabsstyring i 2015. Disse retningslinjer pålægger selskaberne at forbedre kapitalallokeringen og blive mere aktionærvenlige.
Investorerne driver udviklingen
Presset mod selskaberne optrappes i øjeblikket. Den japanske centralbank og den statslige pensionsfond er begyndt at investere i indenlandske aktier og aktionærerne øger aktiviteten. For at fremskynde udviklingen går stadig flere aktivistiske investorer ind i de japanske selskaber. Sammen med kapitalforvaltere og institutionelle investorer stiller de krav om større transparens og bedre afkast på deres investeringer.
En sådan situation tiltrækker en værdibaseret investor som den globale aktiefond SKAGEN Focus. Den koncentrerede fond har øget sin eksponering mod Japan markant det sidste år.
- "Vi tror kun, det er et spørgsmål om tid før end, at selskaberne bliver tvunget til at blive mere effektive i deres kapitalhåndtering. Derfor ser vi også, at en række af selskaberne i Japan er for billige til, at vi kan ignorere det. Det gælder både i absolutte og relative termer", siger Jonas Edholm, der er porteføljeforvalter i SKAGEN Focus.
En undervurderet bank
En af de seneste tilføjelser til SKAGEN Focus portefølje er Bank of Kyoto. Det er en konservativ regional bank med en stor kontantbeholdning og en gigantisk egen beholdning af værdipapirer, med kendte selskaber som bl.a. Nintendo og Kyocera. Ifølge porteføljeforvalternes analyse vurderer markedet ikke værdien af egen beholdning korrekt. Bank of Kyoto handles til 50 procent af den bogførte værdi og en udløsende faktor for, at aktiekursen skal stige til sit rette niveau kan være, at banken begynder at sælge sine positioner og udbetale kapital til aktionærerne, i stedet for at fortsætte med at opbygge sin egen portefølje.
Opvurdering for brandbeskyttelse
Et lignende tilfælde er SKAGEN Focus seneste investering, japanske Teikoku Sen-I. Selskabet har rødder i tekstilindustrien fra 1900-tallet, og selskabet har i dag specialiseret sig i beskyttelsestøj, brandbeskyttelse og antiterror-udstyr. Selskabet har desuden en stor investering i ejendomsselskabet Hulic – et typisk eksempel på et ulogisk japansk krydsejerskab.
Kernevirksomheden vurderes til næsten ingenting, når man ser bort fra værdien på positionen i Hulic. I april øgede den japanske aktivistiske investor, Sparx, ejerskabet i selskabet markant og præsenterede krav om værdiforøgende forandringer, blandt andet en plan for udbytte til aktionærerne.
Teikoku har rapporteret gode resultater de sidste kvartaler og det afspejles i aktiekursen. Forvalterne i SKAGEN Focus ser fortsat et kurspotentiale i aktien på 50 procent og har øget investeringen i løbet af sommeren, så den fylder cirka en procent i porteføljen.
Fremgang for cement
Cementselskabet Taiheiyo er en undtagelse blandt fondens japanske positioner. Selskabet har været tynget af gæld og den lave vækst i Japan med et dårligt marked for cement i flere årtier.
Takket være en stor stigning på behovet for cement frem til OL i Tokyo i 2020, samt at investorerne har fået øjnene op for Taiheiyos virksomhed i USA, er aktiekursen steget fra 270 til 430 yen siden august 2016, hvor SKAGEN Focus gik ind i selskabet. Nu begynder forvalterne stille og roligt at reducere positionen i takt med, at selskabet er i færd med at nå kursmålet.
Et universelt geni
Japans ekstremt succesfulde teknik- og telecomselskab SoftBank har været med i SKAGEN Focus-porteføljen siden fonden startede tilbage i 2015. Selskabet ledes af grundlæggeren Masayoshi Son, der har status som lidt af et geni i Japan. SoftBank kaldes både risikokapitalist, kapitalforvalter og privat aktieselskab. De har en stor portefølje af investeringer og er blandt andet storejer i den kinesiske onlinehandelsvirksomhed Alibaba.
Selskabet handles til under 45 procent af værdien af den bogførte værdi, og forvalterteamet ser også her en mulig katalysator for en kursstigning, hvis selskabet begynder at sælge ud af nogle af sine positioner i andre selskaber og begynder at give aktionærerne udbytte.
- For en ekstremt prisbevidst valueinvestor som os, er prisen på de japanske selskaber særdeles tiltalende, når man kigger på, hvad de ejer. I takt med at reformerne begynder at sætte sine spor på landets aktiemarked, ser vi potentiale for nye højder. Som vi ser det, køber vi i øjeblikket ind til halv pris af værdien, slutter Jonas Edholm.
Læs også:
Tre undervurderede selskaber "made in Italy"