Gå til hovedindhold
Vores fonde chevron_right
Invester i fonde chevron_right
Rådgivning chevron_right
Om os chevron_right
Nyheder chevron_right
4 min læsetid

Ugentlig opdatering fra investeringsdirektøren: Stabilisering når olieprisen kommer sig

  • Volatiliteten faldt på aktie- og kreditmarkederne, efterhånden som antllet af nye coronasmittetilfælde falder i de europæiske lande, der har været hårdest ramt af virussen. USA anses nu for at være epicenter for pandemien. Globale aktier stabilseredes og MSCI All Country World indekset sluttede ugen 1 pct. lavere, og går således ud af første kvartal med et fald på omkring 20 pct.
  • Økonomisk data tegner generelt et dystert billede på tværs af kloden med lave PMI tal, hvilket peger i retningen af en recession, hvor arbejdsløshedstal er langt værre end frygtet, herunder i USA.  
  • Kina kom med mere positive nyheder, hvor officielle PMI tal peger i retningen af en økonomisk ekspansion, efterhånden som landet vender tilbage til mere normale tilstande, endda med muligheden for en hurtigere genopretning end forventet. Markederne blev yderligere forstærket af en stigning i oliepriserne efter nyheden om, at Saudi Arabien og Rusland måske kan opnå en aftale om at sænke olieforsyningerne, set i lyset af den faldende globale efterspørgsel, i et forsøg på at drive priserne opad.

Nedenfor ses et udvalg af de vigtigste begivenheder i vores fonde i ugen, der gik.

SKAGEN Global

  • Fonden er hverken gået ind i eller trådt ud af nye positioner i den forgange uge, men foretog mindre justeringer til porteføljen som en respons på de ekstreme prisbevægelser, der har været på aktier.
  • Fonden bibeholder likviditeten med en kontantbeholdning under 1 pct. for at være mest muligt inviteret i markedet.

SKAGEN Kon-Tiki

  • SKAGEN Kon-Tiki udkonkurrerede sit indeks i den forgange uge, da porteføljeforvalterne fastholdt deres fokus på at beskytte porteføljens integritet fra udefrakommende påvirkninger. 
  • Porteføljeforvalterne fulgte detaljeret op på nøglebeholdninger med et tal, der rapporterede om anstændige 2019 resultater. De engagerede sig også aktivt i andre eksisterende og potentielle beholdninger.
  • Der var ingen større handelsaktivitet i løbet af ugen, da markedsvolatitilteten aftog en smule, mens hovedporteføljen var på linje med de foregående uger; reducere positioner, hvor forventingerne er lave samt drage fordel af volatiliteten, især i energisektoren. De fortsatte med forsigtigt at tilføje til nogle hot-pot positioner. Fondens kontantbeholdning er 6 pct.

SKAGEN m2

  • Ejendomssektoren kom tilbage mod slutningen af kvartalet, drevet af de mest defensive markedssegmenter. Virksomheder, der er drevet af sekulære tendenser eller virksomheder med en stærk balance, fremstod også som vindere.
  • Investeringsteamet fortsætter med at fokusere på virksomheder, de anser for at være modstandsdygtige i trenddrevne undersegmenter og med god pengestrømgenerering og balancestruktur. 
  • Porteføljen er fortsat likvid og kontantbeholdningen er for nuværende på 7,4 pct

SKAGEN Vekst

  • Sidste uge skabte fornyet optimisme ift. Oliepriserne, med en mulig aftale mellem OPEC+ og USA om at reducere oliforsyningerne, omend der fortsat hersker en vis usikkerhed på området.
  • Der var ingen større handelsaktivitet i den forgange uge.
  • Overordnet set er porteføljen meget likvid og kontantbeholdningen er på 3,6 pct.

SKAGEN Focus

  • Fonden er for tiden rekordlavt positioneret overfor amerikanske selskaber, omkring 12 pct. af midlerne, hvilket afspejler porteføljeforvalternes overbevisning om, at den amerikanske økonomi er på vej ind i en meget svær periode, og at landet står overfor en nedlukning, der aldrig er set mage til før.
  • De forventer også, at en stor del af kvalitet/vækst-komplekset, der fortsat handler med ekstraordinære multipler, vil blive udsat for at være mere cyklisk end tidligere antaget, og de forventer svindende værdiansættelsesmultipler. Denne udvikling kan ydelrigere fremdrives af betydelige ustrømninger fra indeks- og ETF-relaterede midler, når detailinvestorer endeligt kapitulerer, primært i USA.
  • Porteføljeforvalterne tror på, at koreanske og japanske aktier har overlgene økonomiske positioner, som efterhånden vil overpræstere betydeligt, og det afspejles i, at 40 pct. af fondens aktiver investeres i undervurderede kinesiske, japanske og koreanske virksomheder med stærke balancer.  
  • Fondens kontantbeholdning er 6,5 pct.

Fixed Income Fondene

  • Den norske krone fortsatte med at tage til i styrke i sidste uge, mens det var en roligere uge på obligationsmarkedet med mindre volatilitet end de forrige uger. Emerging market kreditspændet er fortsat højt, men ser ud til at have stabiliseret sig og er endda indsnævret i nogle lande.
  • Likviditeten på det norske kreditmarked fortsætter med at forbedres, også på pengemarkedet. Det sekundære marked klarer sig også godt med høj likviditet over hele linjen. Norske banker er solide (hvilket skyldes strengere regulering efter finanskrisen), så der er ingen bekymring for sektorens økonomiske styrke. Porteføljeforvalteren forventer, at kreditspændet for bankpapir falder fremover.
  • Fondenes kontantbeholdninger er  7,5 pct. (SKAGEN Tellus) og 3,6 pct. (SKAGEN Avkastning).
keyboard_arrow_up

Historisk afkast er ingen garanti for fremtidig afkast. Fremtidigt afkast vil blandt andet afhænge af markedsudviklingen, porteføljeforvalterens dygtighed, fondens risiko, samt omkostninger. Afkast kan blive negativt som følge af kurstab.