Gå til hovedindhold
Der var ekstra god grund til at fejre nytåret, hvis man var investeret i globale aktier i 2017. På trods af stor geopolitisk uro, bød året på pæne kursstigninger i de fleste markeder. Foto: Bloomberg.

Den amerikanske skattereform, Brexit-forhandlinger og ny kinesisk lovgivning dominerede overskrifterne de sidste måneder af året og skabt en del uro. Alligevel fortsatte fjerde kvartal i samme positive retning, som dominerede det meste af 2017. Europa haltede lidt efter USA, Japan og de nye markeder i et kvartal, hvor særligt IT-sektoren samt råvarer leverede stærke resultater.

Et aktivt kvartal for SKAGEN Global

Generelt har SKAGEN Global haft et godt år i absolutte termer. Fonden har ligget foran referenceindekset gennem det meste af 2017. Porteføljens overvægt mod Europa kostede dog relativt i fjerde kvartal, hvilket betød, at den globale aktiefond endte året 0,9 procent efter indekset med et afkast på 7,4 procent i danske kroner. Kvartalets bedste bidragsyder blev Microsoft, 3M og det britiske forsikringsselskab Hiscox. Medicinalvirksomhederne Merck og Roche var sammen med G4S kvartalets dårligste bidragsydere.

2017 har budt på forholdsvist meget porteføljeaktivitet i fonden. Det gjaldt også for fjerde kvartal, hvor det danske logistikselskab DSV, analysevirksomheden RELX Group, det tyske konglomerat TyssenKrupp og finansudbyderen Intercontinental Exchange blev føjet til porteføljen. G4S, Merck, Roche og Toyota Industries forlod i samme periode porteføljen.

De nye markeder fortsat i front

De nye markeder havde endnu et stærkt kvartal. Den globale vækst samt positiv global pengepolitik har haft en god effekt på de nye markeder. Det samme gjaldt for styrkelsen af råvarepriserne og den relative svækkelse af USD, hvilket medvirker til, at forventningerne til de nye markeder fortsat er gode ind i det nye år. Set over hele 2017, har SKAGEN Kon-Tiki leveret et pænt absolut afkast på 15,8 procent. Det var 4,3 procent mindre end referenceindekset, hvilket hovedsageligt skyldtes porteføljens undervægtig i teknologisektoren og de operationelle udfordringer, som Hyundai Motor er gået gennem.

De vigtigste positive bidragydere i fjerde kvartal var Naspers, Samsung Electronics og Golar LNG. De tre svageste bidragsydere var X5, Banrisul og Indosat. Den russiske supermarkedskæde Lenta og den kinesiske producent Hollysys blev føjet til porteføjlen. Japanske SBI Holdings, Golden Ocean Group og CNH Industrial forlod porteføljen efter stærke resultater. Desuden blev der solgt ud i de mindre positioner i Norwegian Air Shuttle, Massmart og Tech Mahindra.

SKAGEN m2 fejrede et succesfuldt jubilæum i fjerde kvartal

Ejendomsaktiefonden SKAGEN m2 kunne tilføje endnu et succesfuldt år til fondens historie. 2017 blev defineret af en næsten perfekt kombination af stabil global vækst, lav inflation og gunstige pengepolitikker, der førte til, at ejendomsaktiefonden gav et afkast på 12,2 procent, hvilket var 5,6 procent bedre end referenceindekset. Dermed fastholdt SKAGEN m2 sin position som Europas førende globale ejendomsfond for andet år i træk. I oktober fejrede fonden desuden sit femårs jubilæum og har næsten fordoblet sin værdi i norske kroner siden start.

Et positivt halvår i SKAGEN Vekst

SKAGEN Vekst sluttede året stærkt af med et godt fjerde kvartal, der var bedre end det kombinerede nordiske/globale indeks. For året som helhed sluttede SKAGEN Vekst marginalt bag indekset, men genererede pæne absolutte afkast for andelshaverne på 8,1 procent, hvilket var 0,3 procent mindre end renferenceindekset målt i danske kroner.

På mange måder var fonden opdelt i to halvdele med en stærk relativ performance i andet halvår. Øyvind Fjell tiltrådte den 1. juli 2017 som ny hovedforvalter i fonden og satte med det samme sit markante præg på porteføljen. Således solgte teamet sig ud af 25 virksomheder (ni i 4. kvartal) og tilføjede 11 nye beholdninger (tre i 4. kvartal). SKAGEN Vekst sluttede året med i alt 36 selskaber i porteføljen. I fondens statusrapport, kan du læse mere om bevægelserne i fonden i løbet af kvartalet.

God slutspurt i SKAGEN Focus

SKAGENs koncentrerede globale aktiefond leverede en stærk afslutning i årets sidste måneder og var betydeligt foran de globale aktiemarkeder i fjerde kvartal. SKAGEN Focus endte året med et afkast på 7,3 procent målt i danske kroner, hvilket var knap en procent mindre end referenceindekset. Det var bl.a. de to amerikanske positioner Synchrony Financial og Andeavour, der bidrog til den stærke afslutning på året. De nød begge godt af den nye amerikanske skattereform. De største negative bidragsyderne i løbet af året JBS, Aryzta og Teva blev vækket til live mod slutningen af året, og endte oppe blandt de bedste bidragsydere i kvartalet. Fondens investering i det japanske finansielle konglomerat SBI Holdings, bidrog også solidt.

Lancering af en ny og unik fond

Årets største interne nyhed stod SKAGEN Insight for. For første gang i Europa er det nu muligt for alle at investere side om side med de mest attraktive aktivistkampagner i verden. Investeringer i aktivistkampagner har været forbeholdt store institutionelle investorer. Siden den officielle start den 21. august har SKAGEN Insight slået sit referenceindeks med 1,9 procentpoint ved udgangen af året. Det er naturligvis en kort tidshorisont, men ikke desto mindre en positiv start for porteføljen. SKAGEN Insight er tilgængelig på den danske børs fra den 15. januar i 2018.

Bliv opdateret på udviklingen i fondene

Husk at du på vores hjemmeside løbende kan følge med i udviklingen i de forskellige fonde i SKAGEN. Her kan du også læse om obligationsfondene i SKAGEN. Ønsker du at vide mere om mulighederne, er du velkommen til at kontakte en af vores formuerådgivere.

keyboard_arrow_up

Historisk afkast er ingen garanti for fremtidig afkast. Fremtidigt afkast vil blandt andet afhænge af markedsudviklingen, porteføljeforvalterens dygtighed, fondens risiko, samt omkostninger. Afkast kan blive negativt som følge af kurstab.