Gå til hovedindhold
Vores fonde chevron_right
Invester i fonde chevron_right
Rådgivning chevron_right
Kontakt os chevron_right
Nyheder chevron_right

Indholdet på denne side er markedsføring

China Mobile er et nyt selskab i SKAGEN Global. Foto: Bloomberg

Hårdest gik det udover Kina efterfulgt af det øvrige Fjernøsten og Latinamerika, der oplevede store kursfald. 

Måneden startede godt ud med en løsning på det græske gældsproblem. Investorerne kunne ånde lettet op og risikoen for en Grexit var med ét væsentligt reduceret.  En langsigtet løsning er dog stadig ikke på plads og forhandlingerne forventes at fortsætte ind i efteråret.  

Det dramatiske fald i kurserne i Kina fortsatte ind i juli. Siden midten af juni er de kinesiske aktier faldet mellem 30 og 40 procent målt i lokal valuta. Det var særligt de såkaldte A-aktier, som internationale investorer har begrænset adgang til, der var hårdest ramt. Til trods for en forventet korrektion ovenpå det seneste års voldsomme stigninger på det kinesiske aktiemarked, har investorerne reageret med stor nervøsitet. Det skabte uro i juli måned og i et forsøg på at dæmpe uroen, indførte de kinesiske myndigheder restriktioner på aktiehandel. 

SKAGEN har ingen investeringer noteret i Kina, men er eksponeret mod Kina via investeringer i Hong Kong-noterede selskaber.  Afkastene blev påvirket af den kinesiske uro i flere af fondene. 

Faldet i de kinesiske aktier gav anledning til at SKAGEN Global i juli investerede i det kinesiske selskab, China Mobile. Kursfaldet gav os god mulighed for at investere i et solidt og stabilt voksende selskab til en attraktiv pris.

Det positive afkast i SKAGEN Global var bl.a. genereret af fondens tre største bidragydere Citigroup, Google og AIG. 

Bedring i sigte

Indien er et af de få Emerging Markets lande, hvor vækstraten er stigende, og SKAGEN Kon-Tiki er godt positioneret til netop det indiske aktiemarked.  Eksponeringen til Indien var medvirkende til, at SKAGEN Kon-Tiki slog sit indeks med næsten 2 procent i juli måned. I midten af måneden gav Kristoffer Stensrud et interview til CNBC Indien, hvor han forklarede SKAGEN Kon-Tikis eksponering mod Indien, samt hans forventninger til det indiske marked fremover. I interviewet kommenterede han bl.a. på, hvad der senere har vist sig at være, månedens bedste bidragyder Mahindra & Mahindra.

A.P Møller Mærsk, som har været blandt top 10 af de bedste bidragydere til afkastet siden fondens start, blev solgt fra i juli.

Dansk selskab i SKAGEN Focus’ portefølje

Vores koncentrerede globale aktiefond SKAGEN Focus, som blev lanceret den 26. maj, offentliggjorde sin portefølje den 15. juli. Ved udgangen af juli har fonden investeret i 28 selskaber, og fonden har derudover identificeret en række investeringscases med god ”risk/reward” profil indenfor en bred vifte af brancher og geografiske områder.

Blandt de største positioner i fonden finder vi den amerikanske forsikring gigant AIG (8,1 %), bryggerikoncernen Carlsberg (5,2 %) og det japanske finansielle konglomerat SBI Holdings (5,2 %).


Hold dig opdateret, når det passer dig

Få de seneste nyheder, artikler og invitationer

Ved at tilmelde dig samtykker du til at SKAGEN registrerer din mailadresse til dette formål. Du kan til enhver tid afmelde dig, ved at bruge linket i de e-mails, du modtager. Du kan få mere information i SKAGENs personvernpolicy.

keyboard_arrow_up