Upopulære aktier vinder over tid

Som vi har påpeget flere gange, har det været særdeles vanskeligt for aktive forvaltere at levere bedre resultater end det generelle aktiemarked i de senere år. I særdeles for de aktive valueforvaltere, der i højere grad prioriterer lavt prisfastsatte aktier end de populære aktier.

I årene efter finanskrisen har indekstunge, likvide selskaber med stabil indtjening og relativt høj udbyttebetaling været vinderne på aktiemarkedet. Selskaber som kommer ind under definitionen vækstaktier. Men set over et længere perspektiv har valueaktier gjort det bedre end vækstaktier. Også når risikoen er taget med i betragtning. Det er konklusionen i en analyse fra Professor Roger Ibbotson ved Yale University. 

Typiske SKAGEN-selskaber 

I analysen tager Roger Ibbotson udgangspunkt i perioden 1996-2014, hvor han ser på de forskellige kriterier for investeringer i aktier. Det har bl.a. været likviditet, små vs. store selskaber og værdi i forhold til vækst. Han fandt blandt andet ud af, at mindre selskaber har gjort det bedre end større selskaber. Ikke fordi risikoen har været højere, men som følge af deres upopularitet og dermed lavere pris.  

Upopulære selskaber har, generelt set, ikke så «gode» historier at fortælle. De er ikke så ofte i medierne. Ligesom de i mange tilfælde ikke har en karismatisk leder, hvilket kan føre til, at analytikerne sætter spørgsmålstegn ved ledelsens kompetencer, samt selskabets aktionærvenlighed.  

De upopulærere selskaber er typiske SKAGEN-selskaber. Givet at prisen er rigtig og triggerne for øget popularitet og voksende aktiekurs overstiger risikofaktorerne. 

Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at der som regel er en eller flere gode grunde til at et selskab er upopulært, undervurderet og underanalyseret. Og fortsat skal være det. Investeringer som udvikler sig til at blive en «værdifælde»/valuetrap, er den største faldgrube en valuebaseret investor kan gå i. En fælde som gennem årenes løb også har givet os nogle dyrbare erfaringer.  Men heldigvis har vi, i det lange løb, fundet mere guld end granit.

Udnytter flokmentaliteten

Som aktive forvaltere kan vi udnytte det faktum, at aktørerne i aktiemarkedet går i flok og til tider svæver rundt på en sky af eufori. Under sådanne omstændigheder kan prisfastsættelsen ikke forsvares, hvis du baserer dine analyser på de underliggende værdier og fremtidig indtjening. 

I andre ekstremperioder lammes investorerne af frygt. Godt illustreret under finanskrisen i 2008, hvor prisudviklingen for selskaberne bar præg af, at de fleste troede, at dommedag stod for døren.

Vi prøver, så godt vi kan, ikke at lade os påvirke af følelserne i markedet. Selv om det til tider kan være fristende at koble sig på flokken, og lade værdi være værdi. Det var særdeles fristende i slutningen af 1990erne, hvor de største vækstselskaber i USA blev prisfastsat til 50-60 gange indtjeningen. Og IT-sektoren blæste sig op til en gedigen boble.

I denne perioden var der mange aktive valueforvaltere, som ikke klarede at holde fast i filosofien. Passiv indeksbaseret forvaltning havde her sin storhedstid. Det er under sådanne ekstreme perioder i aktiemarkederne, at vi kan gå mod flokken og skabe grundlaget for et godt fremtidigt afkast. 

Ingen gratis omgange

I 2002 havde SKAGEN Global blot fem procent af sine investeringer i det amerikanske aktiemarked, mens andelen af amerikanske aktier i verdensindekset var på godt over 50 procent. Den gang fandt vi de billigste selskaber i vækstmarkederne, som også var en af årsagerne til opstarten af SKAGEN Kon-Tiki. I de efterfølgende år kunne vores investorer glæde sig over et  særdeles godt afkast , både absolut og relativt i forhold til de respektive referenceindeks.

Dagens aktiemarkeder minder stadig mere om slutningen af 1990-tallet. Ganske vist er de store amerikanske vækstselskaber ikke prisfastsat med lige så skyhøje forventninger til fremtidig indtjening. Det samme gælder for teknologiselskaberne. Men billige er de ikke. 

Til trods for sidste års relative svage kursudvikling for vækstmarkederne, er det dog vigtig at pointere, at der ikke er tale ikke om en gratis omgang på vækstmarkederne lige nu. Råvareboomet døde med finanskrisen. Strukturproblemerne hersker i flere af markederne. Både på stats- og selskabsniveau

En halveret oliepris, øget fokus på indtjening og aktionærvenlighed kan imidlertid være de centrale triggere for, at 2015 kan blive året, hvor verdens vækstmarkeder igen «slår» de udviklede markeder. Og dermed bliver vi også bedre betalt for vores upopulære selskaber.

Hold dig opdateret, når det passer dig

• Tilmeld dig vores månedlige nyhedsmail
• Følg os på Facebook
• Følg os på LinkedIn