Gå til hovedindhold
Vores fonde chevron_right
Invester i fonde chevron_right
Rådgivning chevron_right
Kontakt os chevron_right
Nyheder chevron_right

Indholdet på denne side er markedsføring

3 min læsetid

Robert Friedland

2. november 2021

Robert Friedland er en amerikansk/canadisk milliardær, der primært investerer i mineindustrien. Det har han gjort siden de tidlige 1980'ere. Han er grundlægger af Ivanhoe Capital Corporation, som fokuserer på nye markeder i det østlige Asien, det sydlige Afrika samt Nord- og Sydamerika. Han er derudover grundlægger af det børsnoterede Ivanhoe Mines, som man finder i tre af SKAGENs fonde. Ivanhoe Mines forhandles på børsen i Toronto samt via OTCQX.

Robert Friedland blev født i Chicago. Hans forældre var indvandrere og Holocaust-overlevere. Han gik på Reed College i Oregon, hvor han og Steve Jobs blev venner og sammen udforskede asiatisk spiritualitet. Friedland tog sig samtidig af sin onkels æbleplantage, og Jobs ville komme og hjælpe i weekenderne og har siden fortalt, at det var inspirationen for navnet Apple Inc.

I 1993 grundlagde Friedland det, der siden skulle blive Ivanhoe Mines, som har eller har haft miner i Australien, Kina, Mongoliet, Sydkorea, Myanmar, Fiji og i det sydlige Afrika.

Ivanhoe Mines ejer blandt andet kobberminen Kamoa-Kakula i den Demokratiske Republic Congo. I 2021 forpligtede Ivanhoe Mines sig til, at den bliver den første CO2-neutrale mine blandt verdens største kobberproducenter. Selvom Ivanhoe ikke har givet en tidsramme for at nå målet om CO2-neutralitet, blev tilsagnet budt velkommen af investorerne; aktiekursen er steget med over 30 pct. i 2021. Det skyldes også betydelige prisstigninger på de råvarer, som virksomheden udvinder på tværs af de forskellige miner.

Kobber udvundet fra Kamoa-Kakula vil også spille en vigtig rolle i kampen mod global opvarmning. De udgør en vigtig komponent i produktionen af elbiler og hardware til vedvarende energi, som er nødvendig i overgangen til en lavkarbon-fremtid, især fordi verden står over for en potentiel mangel på metal, hvilket er kritisk for infrastruktur og økonomisk udvikling. Ivanhoe Mines mener, at Kamoa-Kakula bliver verdens næststørste kobbermine, der vil producere over 800.000 ton årligt, såfremt projektets trinvise udvidelse forløber planmæssigt.

Friedland har en BSc i statskundskab fra Reed University. Ud over Ivanhoe Capital Corporation og Ivanoe Mines er han direktør for Ivanhoe Electric og bestyrelsesformand for I-Pulse, High Power Exploration, Sunrise Energy Metals, SK Global Entertainment, Ivanhoe Pictures samt den filantropiske Friedland Foundation. Han ejer desuden en del af den børsnoterede CleanTeQ Holdings, som leverer nikkel og kobolt til producenter af lithiumbatterier og solgte i 2018 sin Peregrine Diamonds til De Beers Group. Han er både amerikansk og canadisk statsborger og er bosat i Singapore. Han er gift og har tre voksne børn.

 

Historisk afkast er ingen garanti for fremtidig afkast. Andre faktorer, blandt andet markedsudviklingen, porteføljeforvalterens dygtighed, fondens risiko samt omkostninger, kan påvirke fremtidigt afkast. Afkast kan blive negativt som følge af kurstab. Der er risici tilknyttet investeringer i fonde på grund af markedsbevægelser, valutaudvikling, renteudvikling, konjunkturer, samt branche- og selskabsspecifikke forhold. Fondene er denomineret i norske kroner (NOK). Afkast kan stige eller falde som følge af valutaudsving. Før du investerer, anbefaler vi, at du sætter dig ind i fondenes nøgleinformation, prospekter og omkostninger. Du finder nærmere info på www.skagenfondene.dk
Storebrand Asset Management er ejer af SKAGEN-fondene, som efter aftale forvaltes af SKAGENs fondsforvaltere.

Få de seneste nyheder, artikler og invitationer

Ved at tilmelde dig samtykker du til at SKAGEN registrerer din mailadresse til dette formål. Du kan til enhver tid afmelde dig, ved at bruge linket i de e-mails, du modtager. Du kan få mere information i SKAGENs personvernpolicy.

keyboard_arrow_up