Gå til hovedindhold
4 min læsetid

Positive perspektiver på de nye markeder

Siden 2008 har der været tendens til, at de perioder, hvori de nye markeder har klaret sig bedre end de udviklede markeder, har været kortvarige. Siden 2016 har vi imidlertid oplevet en længere periode med denne udvikling, og vi forventer, at dette vil fortsætte.

I 2017 har de nye markeder ind til videre vist en stigning på 15 procent imod ca. 3 procent for de globale markeder (i EUR den 13. september). Blandt de stærkeste markeder kan Tyrkiet, Kina og Korea nævnes, mens Rusland, Brasilien og Sydafrika er blandt de lande, der har klaret sig dårligst. Det er lande, der har haft deres egne udfordringer at slås med.

Gode grunde til at investere i de nye markeder

Henover sommeren har en lang række makroøkonomiske data peget på en fortsættelse af den solide økonomiske udvikling globalt. De nye markeder er hoveddrivkraften bag den globale vækst, og ifølge Den Internationale Valutafonds seneste prognose, vil kløften mellem de nye markeder og de udviklede markeder blive stadigt dybere resten af året og ind i 2018. Væksthistorikken for de nye markeder er fremragende. Hvert eneste kvartal i mere end ti år har de nye markeder tegnet sig for mere end halvdelen af den globale vækst. Der er ingen nævneværdig sammenhæng mellem et lands BNP-vækst og dets aktieafkast på kort sigt, men på længere sigt og set i et samlet perspektiv korrelerer disse faktorer.

Hvis vi udbreder sammenligningen fra makroøkonomisk vækst til indtjeningen i virksomhederne, så har væksten i virksomhedernes indtjening siden 1980 været næsten 9,5 procent om året for de nye markeder, hvilket er meget højere end de ca. 5,5 procent om året for de udviklede markeder i den tilsvarende periode (opgjort i USD).

Mere fordelagtig demografisk udvikling og urbanisering

Den større vækst for de nye markeder vil sandsynligvis blive understøttet af to væsentlige udviklingstendenser. Den første er en mere fordelagtig demografisk udvikling. Ifølge FN vil 97 procent af befolkningstilvæksten i verden fra nu af og frem til 2050 finde sted inden for de nye markeder. Andelen af indbyggere i den arbejdsduelige alder vil være højere end på de udviklede markeder fremover, hvilket vil betyde en væsentlig mindre forsørgerbyrde for de nye markeder. Baseret på FN-statistikker, vil der i løbet af de kommende 35 år være yderligere 2,3 mia. potentielle forbrugere og arbejdere inden for de nye markeder imod mindre end 100 millioner i de udviklede lande. Den anden langsigtede faktor, som vil understøtte væksten, er urbaniseringen, som endnu ikke er slået helt igennem i de nye markeder hvor kun 50 procent bor i byer imod over 80 procent i de udviklede markeder.

For at vende tilbage til virksomhedsniveauet, er en del af forklaringen på de svage aktieafkast i de nye markeder inden for de seneste år nedjustering af indtjeningen igennem de seneste seks år. I 2017 er denne udvikling dog vendt, idet vi har set opjusteringer af virksomhedernes indtjening, hvilket også var tilfældet i forbindelse med den seneste regnskabssæson. Indtil videre er indtjeningsestimaterne forøget med ca. 15 procent til mere end 20 procent i 2017. I figuren kan man se, at indtjeningsvæksten for 2017 er opjusteret markant (den lysegrønne linje).

Den gode nyhed er, at opjusteringerne af indtjeningsforventningerne har været drevet af, at indtjeningsmarginalerne igen er stigende. Endvidere ser stigningen i indtjeningsmarginalerne ud til at bero på produktivitetsstigninger, hvilket ligeledes er positivt for de nye markeder.

Gode betingelser for aktier i de nye markeder

Kombinationen af en solid og stigende vækst i den globale økonomi og lav inflation (som er faldet markant i nye markeder i løbet af de seneste par måneder) skaber ofte gode betingelser for aktier. Egenkapitalforrentningen på selskaber i de nye markeder er blevet styrket og disses aktier handler stadig med en 26 procent rabat målt på kurs/indre værdi i forhold til aktierne i de udviklede markeder. Sammenlignet med udviklede markeder fremstår prisfastsættelsen i de nye markeder ligeså attraktiv som ved årets start.

 Cathrine er porteføljeforvalter i aktiefonden SKAGEN Kon-Tiki. Som en del af porteføljeteamet, deltager hun i SKAGENs værdibaserede investeringsfilosofi og udfører analyser af virksomheder og brancher.

Læs mere om de nye markeder

Muligheder i et ophedet brasiliansk marked

Mere om de nye markeder

keyboard_arrow_up

Historisk afkast er ingen garanti for fremtidig afkast. Fremtidigt afkast vil blandt andet afhænge af markedsudviklingen, porteføljeforvalterens dygtighed, fondens risiko, samt omkostninger. Afkast kan blive negativt som følge af kurstab.