Gå til hovedindhold
2 min læsetid

Markedet afventer den amerikanske rentestigning

Den amerikanske centralbank Federal Reserve har længe signaleret, at en rentestigning er på vej. Men hvilke konsekvenser vil en rentestigning medføre? Tidligere har konsekvensen været, at det amerikanske aktiemarked og dollaren blev svækket i takt med at renten steg. Det er dog ikke givet, at det bliver konsekvensen denne gang. Det handler nemlig om forventninger. Hele ni ud af ti økonomer forventer nu, at Fed øger den styrende rente, hvilket er betragtelig højere end for bare seks måneder siden, viser en undersøgelse udført af Bloomberg News.

Som sagt drejer det sig om forventninger. Den europæiske centralbank øgede sit stimulansprogram og nedsatte renterne yderligt i forrige uge. Efterfølgende blev euroen styrket samtidig med at aktiekurserne faldt som et resultat af, at skuffede investorer måtte matche virkeligheden med deres forventninger forud for rentemødet. Ligeledes har der været store forventninger forbundet til OPEC-mødet i begyndelsen af december. Uanset udfaldet af rentemødet i Fed den 16. december vil indgangen til 2016 blive interessant.

Forskellige scenarier med selskaberne i fokus

SKAGEN mener, at det er selskaberne og deres underliggende resultater som tæller mest i længden. I det korte løb derimod kan fondene påvirkes af udsving i markederne. Pusterummet i november fik forskellige konsekvenser for SKAGENs fonde. De to store aktiefonde SKAGEN Global og SKAGEN Kon-Tiki leverede bedre afkast end sine respektive referenceindeks.

I SKAGEN Global var bedste bidragsyder madvareproducenten Tyson Foods i USA. Selskabet leverede gode tal for tredje kvartal og marginerne er i bedring. I SKAGEN Kon-Tiki var bedste bidragsyder den indiske bilproducent Mahindra & Mahindra. Selskabet viser endelig tegn til at faldet i antal solgte biler stopper op.

keyboard_arrow_up

Historisk afkast er ingen garanti for fremtidig afkast. Fremtidigt afkast vil blandt andet afhænge af markedsudviklingen, porteføljeforvalterens dygtighed, fondens risiko, samt omkostninger. Afkast kan blive negativt som følge af kurstab.