Gå til hovedindhold
Vores fonde chevron_right
Invester i fonde chevron_right
Rådgivning chevron_right
Kontakt os chevron_right
Nyheder chevron_right

Indholdet på denne side er markedsføring

5 min læsetid

Makrokommentar: Trump mod trenden

Aktiemarkedet mødte lidt modvind i slutningen af første kvartal, hvor planerne for Trumps sundhedsreform ikke blev gennemført. Troen på, at Trump kan levere virksomhedsvenlig finanspolitik er dæmpet. Måske udebliver dereguleringen også. Men et mere grundlæggende problem er, at den amerikanske økonomi er inde i en periode med lav trendvækst. Den svage udvikling startede i 2005, altså før finanskrisen og recessionen i 2008-2009. Og det er svært at se, at Trump kan gøre noget ved denne udvikling.

Lav udvikling i væksten forklarer, hvorfor comebacket efter recessionen har været så svag. Hvis USA hurtigt var kommet ud af recessionen og havde fortsat udviklingen i væksten fra årtiet frem til 2005, ville BNP havde været 18 procent højere på nuværende tidspunkt. At væksten har været træg, selv efter ledigheden faldt til under 5 procent, skyldes at vækstfaktorerne er aftaget. BNP er vokset med 2,1 procent om året, siden recessionen ramte bunden i 2009. Men da meget af dette var indhentning efter en recession, som havde gjort, at BNP var faldet med 4 procent, er der grund til at tro, at udviklingen i væksten nu er lavere end 2 procent, måske kun 1,5 procent. Man skal tilbage til 70'erne for at finde en svagere vækstudvikling.

Hvorfor svagere vækstudvikling?

I 2005 fik økonomiernes evne til at effektivisere sig et knæk. I tiåret frem til 2005 voksede effektiviteten - det vil sige økonomiernes evne til at producere varer og tjenesteydelser for en given mængde af kapital og arbejdskraft - i gennemsnit 1,7 procent om året. Siden 2005 har væksten været 0,4 procent om året. Det er uklart, hvad der forårsagede det negative skift. Det skete i flere avancerede økonomier. Skyldes det den måde, hvorpå effektiviteten måles? Forskning tyder ikke på, at det er blevet vanskeligere at måle effektiviteten nu end tidligere. Lav effektivitet i væksten bliver direkte overført til svag vækst i arbejdsproduktiviteten, hvilket betyder, at højere beskæftigelse har begrænset effekt på BNP.

En anden årsag til lavere vækst er lavere arbejdsmarkedsdeltagelse, som begyndte omkring årtusindskiftet. Arbejdsmarkedsdeltagelsen - dem i arbejde eller på udkig efter et job - udgjorde 67,5 procent af den amerikanske befolkning i 2000. Siden da, og især efter 2005, er deltagelsen faldet og udgør nu 63 procent. Hvis deltagelsen stadig havde været 67,5 procent, ville der have været 11 millioner flere på det amerikanske arbejdsmarked. Selv svag vækst i produktiviteten havde givet et markant løft i BNP.

At arbejdskraftdeltagelsen ikke er steget efter recessionen viser, at den vigtigste forklaring er demografi. USA's befolkning bliver ældre. Andelen af befolkningen, der har den højeste erhvervsfrekvens, dem fra 25 til 64 år, vokser med 0,8 procent om året, hvilket er halvdelen af væksten i de seneste tre årtier frem til 2005. Frekvensen forventes at falde yderligere i de kommende år. Når ledigheden er faldet til 4,7 procent, betyder det, at BNP herefter ikke stiger væsentligt ved øget beskæftigelse.
Investeringerne faldt naturligt i 2008- 2009 recessionen. Investeringerne er igen steget, men i et langsommere tempo end sædvanligvis efter en recession. Årsagen er svag effektivitet i væksten og lavere arbejdsmarkedsdeltagelse. Når økonomierne producerer færre ekstra varer og tjenesteydelser ved at bruge mere kapital, så dæmpes investeringerne. Og når færre står klar til at komme ind på arbejdsmarkedet, reduceres behovet for kapital.

Medmindre USA åbner dørene for indvandrere på vid gab, er der ikke meget, man kan gøre med demografi. Jo vigtigere bliver det at forsøge at øge effektiviteten i væksten. Men det er lettere sagt end gjort. Hvad kan Trump og Kongressen gøre for at vende udviklingen? Måske har svag effektivitetsvækst meget lidt at gøre med politik.

En ekspansiv finanspolitik - øgede offentlige investeringer og skattelettelser - kan have en positiv effekt på BNP, men der er meget lidt, der tyder på, at det vil få udviklingen i væksten til at stige. Deregulering som et forenklet skattesystem kan påvirke vækstudviklingen positivt, men der skal kraftige virkemidler til for at det kan medføre varig effektivitet i væksten. Protektionisme vil helt sikkert svække effektiviteten i væksten - højere takster er grus i det økonomiske maskineri. Der er begrænset grund til at tro, at politik vil vende udviklingen i BNP-væksten. Det er meget usikkert, hvad Kongressen ender med at vedtage, og effekten af potentielt positive politiske beslutninger er uklar.

Men det betyder ikke, at udviklingen i BNP-væksten ikke kan vende. I 1987 sagde nobelprismodtager Robert Solow, at IT-revolutionen var at se overalt, bortset fra i de økonomiske statistikker. Kort tid efter fik effektivitetsvæksten et løft. Trump kæmper med trenden, men det er ikke skrevet i sten.

Makrokommentaren har været en del af den seneste markedsrapport, hvor du også kan blive opdateret på udviklingen i fondene i årets første kvartal.

USA

Indblik: Sådan ser SKAGEN på valget i USA

De, der håbede på et hurtigt resultat af valget i USA, har flere skuffelser i vente, for der går en ... Læs artiklen nu arrow_right_alt

Mere om USA

Investeringsdirektøren: Muligheder i de udfordrede vækstmarkeder

De globale aktiemarkeder fortsatte deres kurs i tredje kvartal og leverede tilfredsstillende afkast ...

USA udbyggede forspringet i august måned

De udviklede markeder, med USA i spidsen, havde generelt en stærk måned med gode afkast. Til ...

Trumps forslag til regnskabsaflæggelse er positivt for langsigtede investorer

Trumps forslag om at afskaffe kravene omkring selskabernes kvartalsrapportering har modtaget meget ...

Historisk afkast er ingen garanti for fremtidig afkast. Andre faktorer, blandt andet markedsudviklingen, porteføljeforvalterens dygtighed, fondens risiko samt omkostninger, kan påvirke fremtidigt afkast. Afkast kan blive negativt som følge af kurstab. Der er risici tilknyttet investeringer i fonde på grund af markedsbevægelser, valutaudvikling, renteudvikling, konjunkturer, samt branche- og selskabsspecifikke forhold. Fondene er denomineret i norske kroner (NOK). Afkast kan stige eller falde som følge af valutaudsving. Før du investerer, anbefaler vi, at du sætter dig ind i fondenes nøgleinformation, prospekter og omkostninger. Du finder nærmere info på www.skagenfondene.dk
Storebrand Asset Management er ejer af SKAGEN-fondene, som efter aftale forvaltes af SKAGENs fondsforvaltere.

Få de seneste nyheder, artikler og invitationer

Ved at tilmelde dig samtykker du til at SKAGEN registrerer din mailadresse til dette formål. Du kan til enhver tid afmelde dig, ved at bruge linket i de e-mails, du modtager. Du kan få mere information i SKAGENs personvernpolicy.

keyboard_arrow_up