Gå til hovedindhold
5 min læsetid

Hvordan vil inflation påvirke min privatøkonomi?

Inflation er et begreb, som ofte bliver diskuteret i nyhderne - men hvordan påvirker inflationen egentlig din økonomi?

Selve begrebet inflation stammer fra det latinske 'inflare' - at blæse noget op - og betyder, at det generelle prisniveau øges. Som en konsekvens bliver dine penge mindre værd. I perioder, hvor efterspørgslen på varer og tjenester er stor - fx i tider med højkonjunktur - stiger inflationen ofte. I krisetider og tider med lavkonjunktur kan centralbankerne være tvunget til at føre en ekspansiv pengepolitik og trykke flere penge, hvilket også kan føre til inflation.

I de fleste lande er inflation helt normalt. I Norge kan værdien af kronen ændret sig kraftigt i perioder. Omkring 1900 havde 10.000 NOK næsten samme værdi som 715.000 NOK i dag. Med 10.000 NOK kunne du i 1970 købe varer for, hvad der svarer til mere end 85.000 NOK. i dag. Alligevel er købekraften i dag meget stærkere end både i 1970 og 1900. Lønniveauet er steget hurtigere end priserne, hvis vi ser langt tilbage. 

Hvordan påvirker inflationen din økonomi?

Sådan helt simpelt forklaret, vil høj inflation gøre det dyrere at købe ind, varme sin bolig op og rejse på ferie, mens høj inflation har positive konsekvenser for dem, der har lån. Jo højere inflation og jo længere løbetid, desto mindre er lånet jo værd.

Et lavt inflationstryk kan på den anden side øge faren for deflation (mere om det længere nede i artiklen), det vil sige, at det generelle prisniveau falder. Det øger risikoen for, at økonomien går på spareblus, og kan føre til færre investeringer, større ledighed og til, at husholdningerne reducerer deres forbrug.

Den bedste beskyttelse mod inflation

Det siges, at ingen undslipper inflationen, men særligt de, der "gemmer penge i madrassen" bliver påvirket negativt. Med det aktuelle lave renteniveau udhules værdien af pengene på en bankkonto over tid. Desuden betaler du altid skat af det nominelle afkast (uden hensyntagen til inflation). Det betyder, at det, der kan se ud som en risikofri (eller lavrisikofyldt) måde at investere alligevel ender som et tab efter inflation og skat.

Investering er ofte den bedste måde at beskytte sig mod denne negative effekt. Aktiemarkedet og aktiefonde har historisk set givet et højere afkast gennemsnitligt, end det som inflationen æder.

Afkastet på din investering blivre også påvirket af inflationen. Hvis du har et afkast på otte procent et år, og inflationen ligger på to procent, så er realafkastet seks procent. Samlet set giver det fortsat bedre afkast at investere end ikke at investere. Det kan også være smart at investere sit afkast. Det kan give den sneboldseffekt, vi kalder rentes rente.

En anden klassisk måde at beskytte sin opsparing er at købe guld, andre råvarer eller ædelsten, som kan give et godt afkast ved høj inflation. Skog og opdyrket areal kan også være attraktive placeringer, som holder værdien i perioder med høj inflation. Højrentekonti kunne tidligere beskytte mod inflation, men i perioder med lave renter, har de udspillet deres rolle.

Har vi brug for inflation?

Spørgsmålet er stadig ofte oppe til debat. De fleste centralbanker i verden har til opgave at sørge for, at pengene holder deres værdi. Et af de vigtigste mål er, at inflationen skal være stabil og lav - i Norge er målet, at den skal ligge tæt ved to procent per år.

Tager vi et skridt tilbage, har pengenes værdi i lang tid været knyttet til guld og andre værdifulde metaller. Pengesedlerne blev fx opfundet i 1600-tallet som et slags gældsbrev, man kunne indløse mod guld eller andre metaller i banken. 15. august 1971 fjernede man koblingen til ædelmetal helt. USA trak sig ud af det såkaldte Bretton Woods-samarbejde, hvor verdens valutaer var knyttet til den amerikanske dollar, som igen kunne veksles til guld[1]. Siden da har alle store valutaer været baseret på papir (eller digital i nyere tid). Dagens penge har med andre ord inden egen iboende værdi.

At penge stadig fungerer som betalingsmiddel skyldes i høj grad tillid til, at pengene vil have en værdi, når de bruges, og at centralbankerne vil sørge for, at pengeværdien holder sig stabil[2]. Det er derfor, inflationsmålet er så vigtigt. Inflationsmålet giver nemlig en god indikation for, hvordan priserne vil udvikle sig i fremtiden, så det bliver lettere at planlægge langsigtet.

Deflation

D-ordet skræmmer de flere økonomier. Deflation er det modsatte af inflation, altså at prisniveauet falder, og pengene bliver mere værd over tid.

I 1990'erne fik vi en fordelagtig deflation, da et teknologiske gennembrud og øget konkurrence satte fart nuder effektiviteten i økonomien og sænkede prisniveauet. Men en langvarig deflation har skadelige konsekvenser for økonomien. Faldende priser kan før til, at virksomheder udsætter deres investeringer, og til at privatpersoner udsætter deres forbrug, fordi de tror, at priserne falder endnu mere. Efterspørgslen efter varer og serviceydelser falder, og det fører til, at priserne falder yderligere. Virksomhederne må reducere produktionen, hvilket igen fører til øget ledighed. I sådanne situationer må økonomien stimuleres for at få inflationen igang igen.

Under coronakrisen fx faldt olieprisen drastisk, samtidig med, at prisen på forbrugsvarer steg meget langsomt, eller endda faldt, på grund af nedlukning og frygten for smittespredning. Da opstod der en reel fare for deflation. Dette blev imidlertid effektivt modvirket af, at mange centralbanker gjorde alt, hvad der stod i deres magt for at holde samfundsøkonomien ovenvande.

[1] Stell, B. The Battle of Bretton Woods: John Maynard Keynes, Harry Dexter White, and the Making of the New World Order, 2013.
[2] Flodén, M. 'Därför är inflationsmålet två procent', Ekonomisk Debatt 6:43, 2015.

keyboard_arrow_up

Historisk afkast er ingen garanti for fremtidig afkast. Fremtidigt afkast vil blandt andet afhænge af markedsudviklingen, porteføljeforvalterens dygtighed, fondens risiko, samt omkostninger. Afkast kan blive negativt som følge af kurstab.