Gå til hovedindhold
Vores fonde chevron_right
Invester i fonde chevron_right
Rådgivning chevron_right
Kontakt os chevron_right
Nyheder chevron_right
Om os chevron_right

Indholdet på denne side er markedsføring

6 min læsetid

Hvornår er det rigtige tidspunkt at købe aktiefonde?

Hvordan timer man aktiemarkedet?

Jo, det er sikkert muligt at "time" markedet. Altså, investere sine penge på den allerbedste handelsdag i mands minde. Simpelthen bare udvælge kvalitetsfonde til nedsatte priser. Det er en mulighed, og det er da klart, at det er fristende at prøve. Hvis du rammer plet en enkelt gang, er du heldig. Rammer du rigtigt hver eneste gang, markederne går ned, er du mere end almindeligt heldig - Fætter Højben x1000.

Men hvad så hvis du forsøger at time markedet, og det ikke lykkes? Tænk, hvis du er mere som den uheldige Anders And. Du risikerer at blive efterladt på perronen, når aktietoget kører, og du kommer måske aldrig på igen. Du står tilbage og venter på, at markederne igen falder. Eller også køber du, når alt ser rosenrødt ud, og alle økonomiske indikatorer peger på fortsat optur. Blot for at opdage, at fremtidsudsigterne dramatisk ændres dagen efter som følge af en uforudset hændelse. Måske en finanskrise? Eller en pandemi?

Tre forskellige forsøg på at time aktiemarkedet

Vi har regnet lidt på det for at se, hvilket resultat, du kunne have haft i dag afhængigt af din investeringsstrategi. Og om du havde haft held eller uheld med timingen.

Vi spoler tiden tilbage. Året er 1997, det er en varm augustdag, solen skinner. Den nyligt overståede ferie har budt på opladning og refleksion for de tre venner Frida, Per og Jenny. Hverdagen kommer, og de er alle klar på en ny start – også når det gælder privatøkonomien. Nu skal der investeres.

De bestemmer sig alle tre for at spare 1000,- hver måned. De har alle en lang tidshorisont, og er enige om, at det er smart at vælge aktiemarkedet, når man skal spare op. De bestemmer sig alle for at investere i den nyopstartede globale aktiefond SKAGEN Global, der så dagens lys netop den 7. august.

Frida og Per vil dog gerne vente lidt med at gå ind i aktiemarkedet. De tænker, at de skal finde det bedste tidspunkt at investere på. Derfor vælger de at sætte deres månedlige opsparingsbeløb i banken, og vil flytte de opsparede midler over i en aktiefond, når der melder sig et godt tidspunkt. De begynder at læse økonomiske tidsskrifter, aviser og tjekker tekst-TV (meget retro, jeg ved det) og følger senere med på adskillige hjemmesider, blogs og sociale medier. Efterhånden er der mange eksperter, der har forklaret dem, hvornår man skal købe aktier og fonde.

Men hvordan gik det så med dem?

Fridas frygtelige timing

Frida er ikke specielt heldig med timingen, for at sige det mildt. Gennem årene viste det sig, at hun gennemgående besluttede sig for at investere på de værste tidspunkter: Det starter med, at hun investerer i aktier inden dot-com-boblen brister, og hun er lige så uheldig i forbindelse med finanskrisen, eurokrisen, 2015-2016-nedturen og coronapandemien.

Men en ting skal hun have: Hun holder fast i sin langsigtede investeringsstrategi og sælger aldrig. Pengene skal hun nemlig ikke bruge før om mange år. Og hun gør klogt i at forblive investeret. Gennem årene er hendes månedlige indskud løbet op i 303.000 kroner. Havde hun ladet det beløb stå i banken gennem hele perioden, ville værdien i dag være 343.000 kroner. Ved i stedet at følge sin investeringsstrategi sidder hun nu med 749.000 kroner. Ikke værst, når man tænker på hendes konsekvent dårlige timing.

Pers perfekte timing

Per derimod er tydeligvis født under en anderledes heldig stjerne. Hans investeringsstrategi var i udgangspunktet identisk med Fridas. Men hvor hun fejlede hver eneste gang, ramte han plet. Hver gang aktiemarkedet bundede ud og var på sit laveste, flyttede Per sine midler fra banken og over i aktiefonden. Resultatet er imponerende. Med Pers 100 pct. perfekte timing er de opsparede 303.000 kroner vokset til hele 1.427.000 kroner.

Jennys jævne opsparing

Jenny kunne ikke interessere sig mindre for investering, finansnyheder og guruer med styr på aktiemarkedernes daglige udsving. Skal renten op eller ned? Og hvad med olieprisen? Ingen anelse, sagde hun, og takkede blot for, at der var andre der tog stilling til det.  Hun havde absolut ingen interesse i at følge med fra dag til dag for at finde det perfekte tidspunkt til at investere i aktier og aktiefonde.

Hvad gjorde hun så i stedet? Jo, hun investerede et fast månedligt beløb i aktiefonden SKAGEN Global. Siden de første penge blev sat ind den 7. august 1997, er der blevet sat en tusindkrone ind hver eneste måned – 303 gange tilsammen. I dag er Jennys opsparede fondsandele 1.319.000 kroner værd.

Sådan "timer" du markedet

Så ja, du kan få et bedre afkast ved at time dine investeringer. I vores eksempel, hvor Per ramte alle de bedste handelsdage, endte han med at få et samlet afkast på 108.000 mere end hvad Jenny opnåede med sine spareaftale. Det er absolut også en slags penge.

Men før det stikker helt af, og du tror, du kan kopiere Pers bedrifter, så tænk lidt over, hvad Fridas resultat blev. Med maksimalt uheld endte hun nemlig ud med 570.00 kroner mindre end Jenny. Til trods for at hun har brugt massive mængder energi gennem 25 år på at finde de bedste tidspunkter at købe aktiefonde på, så sidder hun tilbage med et resultat, som er mere end femhundredetusinde kroner dårligere end en spareaftale fra start.

Heldigvis er der få, der er så uheldige som Frida. Men det er også yderst få forundt at være så heldige som Per. Jennys model, derimod, kan alle med midler at spare op faktisk kopiere. Sagt med andre ord: "Time in the market" slår som regel "Timing the market". Og det bedste af det hele er: Det er let at spare op i en aktiefond, og alle kan være med!

Blev du inspireret af Jennys historie? Sådan kommer du i gang med at investere.

Time-IN-the-market_Web_Nye-illustrasjoner-–-(DK).jpg

Regneeksemplet bruger aktiefonden SKAGEN Global som udgangspunkt for opsparing i aktiemarkedet. Det første indskud er på 1000,- kroner d. 7. august 1997, og med en månedlig opsparing på 1000 kroner per sidste dato i måneden fra og med d. 31. august 1997 og frem til og med september 2022. Fondens referenceindeks er MSCI AC, og før d. 1. januar 2010 var det MSCI World Index. For at beregne renten på bankkontoen var vi brugt løbende tremåneders NIBOR, som et billede på, hvad en højrentekonto i de største banker kunne være. Det gennemsnitlige afkast i perioden er: SKAGEN Global 12,73 pct., referenceindekset 5,17 pct. og NIBOR (bank) 1,85 pct.

Det er ikke taget hensyn til inflation eller eventuelle skatter, som ville kunne påhvile produktet og/eller kunden. Den skattemæssige virkning afhænger af den enkelte kundes individuelle situation og kan ændre sig.

Historisk afkast er ingen garanti for fremtidig afkast. Andre faktorer, blandt andet markedsudviklingen, porteføljeforvalterens dygtighed, fondens risiko samt omkostninger, kan påvirke fremtidigt afkast. Afkast kan blive negativt som følge af kurstab. Der er risici tilknyttet investeringer i investeringsforeninger på grund af markedsbevægelser, valutaudvikling, renteudvikling, konjunkturer, samt branche- og selskabsspecifikke forhold. Fondene er denomineret I NOK. Afkast kan stige eller falde som følge af valutaudsving. Før du investerer, opfordrer vi dig til at læse fondenes nøgleinformation og prospekt. Oversigt over omkostninger findes her: www.skagenfondene.dk/investering/omkostninger/

Få de seneste nyheder, artikler og invitationer

Ved at tilmelde dig samtykker du til at SKAGEN registrerer din mailadresse til dette formål. Du kan til enhver tid afmelde dig, ved at bruge linket i de e-mails, du modtager. Du kan få mere information i SKAGENs personvernpolicy.

keyboard_arrow_up