Gå til hovedindhold
Vores fonde chevron_right
Invester i fonde chevron_right
Rådgivning chevron_right
Kontakt os chevron_right
Nyheder chevron_right

Indholdet på denne side er markedsføring

10 min læsetid

Fjerde kvartal: Turbulens og styrke på markederne

De globale aktiemarkeder gik fremad i fjerde kvartal efter at have leveret stærke resultater i løbet af sæsonen. Markederne blev mødt af turbulens som en konsekvens af pandemiens styrke. Den hastige udvikling af den muterede virusvariant omikron chokerede markederne i løbet af et par intense dage i december. Resultatet blev, at man efterfølgende kunne hente store gevinster. Det skete relativt hurtigt og var drevet af de indledende og positive forskningsresultater angående mutationens lave dødelighed.

For porteføljeforvalterne af SKAGENs fonde var det endnu et begivenhedsrigt kvartal med flere nye, spændende positioner,hvor de fik gevinst i selskaber, der nåede deres kursmål og solgte ud af selskaber, som ikke levede op til forventningerne. Udviklingen i Kina fortsatte med at stikke en kæp i hjulet hos vækstøkonomierne, og det blev derfor endnu et hårdt kvartal for SKAGEN Kon-Tiki.

USA fremskynder pengepolitiske stramninger

I årets sidste kvartal blev det annonceret, at stramningen af USA's centralbank obligationskøb – eller "tapering" som det også kaldes – fremrykkes til marts frem for juni. I praksis betyder det, at centralbanken vil reducere sit indkøb af obligationsstøtteopkøb med op til 15 milliarder dollars om måneden, men med mulighed for at justere stramningsraten, hvis det er nødvendigt. Til manges overraskelse blev budskabet godt modtaget af markedet, sandsynligvis i høj grad på grund af centralbankens omhyggelige kommunikation, der forberedte store dele af markedet på beslutningen. Det var med andre ord ikke den store overraskelse, det kunne have været. I løbet af fjerde kvartal kom nyheden fra præsident Joe Biden om, at Jerome Powell forbliver i embedet i yderligere fire år. Det vil sandsynligvis styrke Centralbankens stramningslinje yderligere.

Læs samtlige kvartalsrapporter fra vores fonde her.

SKAGEN Global

SKAGEN Global slog også i fjerde kvartal sit referenceindeks med god margin med et afkast på 12,4 pct. mod referenceindekset MSCI World AC, der ligger på 8,7 pct. I 2021 har fonden givet hele 39,9 pct. i afkast mod indeksets 27,4 pct. Set over fem år, har SKAGEN Global givet et afkast på 14,6 pct., mens indekset har givet 12,7 pct. i afkast.

Kvartalets stærkeste bidragsyder mål i absolutte tal var IT-konsulentgiganten Accenture, der leverede en fantastisk kvartalsrapport efter en markant større efterspørgsel på virksomhedens ydelser.

Fondens største negative bidragsyder var den elektroniske obligationshandelsplatform MarketAxess, som rapporterede om svage volumener og øget pres fra konkurrenter. Forvalterne har ikke kunnet finde en god nok forklaring på selskabets tab af markedsandele og valgte derfor at sælge ud i løbet af fjerde kvartal.

SKAGEN Global har også en ny position i forsikringsmægleren Brown & Brown, der har hovedkontor i Daytona Beach, Florida. Virksomheden er godt positioneret i forhold til at drage nytte af de attraktive incitamenter i forsikringsbranchen. Baseret på forvalternes virksomhedsanalyse ser aktien væsentligt undervurderet ud, når man kigger et par år ud i fremtiden.

For nyligt kom også nyheden om, at fondsanalyseselskabet Morningstar nu vurderer SKAGEN Globals resultat for 2021 som helhed i den øverste ene procent af sammenlignelige fonde i kategorien "Global large cap blend equity". I 2021 gav fonden det største merafkast i forhold til sit indeks i 12 år og ligger nu over indekset, når vi ser 1, 3, 5 og 7 år tilbage.

Læs kvartalsrapporten

SKAGEN Kon-Tiki

For vækstmarkedsfonden Kon-Tiki bestod fjerde kvartal af tre hårde måneder. Selvom nogle af de største negative bidragsydere for 2021 som helhed blev omdannet til de største positive bidragsydere i løbet af kvartalet, klarede fonden sig dårligere end sit referenceindeks. I løbet af kvartalet fik fonden et afkast på -1,46 pct. mod et indeks på 0,60 pct. Fonden har det seneste år givet 1,87 pct. i afkast mod et indeks på 4,78 pct., og på fem år har Kon-Tiki givet 4,81 pct. i gennemsnitligt årligt afkast, mod 8,24 pct. for fondens benchmark-indeks MSCI Emerging Markets.

Porteføljeforvalterne øgede deres beholdning i den kinesiske forsikringskoncern Ping An, hvis aktier endelig oplevede en vis lettelse efter en faldende aktiekurs i store dele af året. Den brasilianske papirmasseproducent Suzano så også tegn på forbedringer på markedet, hvilket betød øget efterspørgsel efter virksomhedens produkter.

Minevirksomheden Ivanhoe Mines fortsatte med at være en stærk bidragsyder, selv i årets sidste kvartal. De seneste par måneder har været begivenhedsrige i virksomheden med en stærkere end forventet eskalering af, hvad vores porteføljeforvaltere anser for at være den bedste kobbermine i verden. Virksomhedens overlegne vækstprofil for kobberproduktion kombineret med en af de laveste enhedsomkostninger i branchen, giver Ivanhoe en klar konkurrencefordel i verden, der har brug for mere kobber til den grønne omstilling.

På den negative side i kvartalet er engrosvirksomheden Assai, der udviklede sig svagt efter et større opkøb af butikker fra den brasilianske detailgigant GPA. Selvom handlen har fået en kølig modtagelse i markedet, ser porteføljeforvalterne det som en overbevisende aftale på mellemlangt sigt. Ruslands Sberbank, som har været en stærk bidragsyder til fonden i 2021, oplevede også et tilbageslag i fjerde kvartal, hvilket primært var drevet af stigende geopolitiske spændinger og bekymringer i markedet over nye sanktioner, der kan skade den russiske økonomi.

I løbet af fjerde kvartal solgte SKAGEN Kon-Tiki sin aktiepost i det tyrkiske konglomerat Sabanci, mens SKAGEN Kon-Tiki gradvist fik vægt i udvalgte virksomheder især i Kina. Beholdningen i Samsung Electronics steg også, hovedsageligt finansieret af en trimning af beholdningerne i nogle af Kon-Tikis bedst præsterende selskaber, såsom Sberbank, Ivanhoe Mines, samt vietnamesiske beholdninger i fonden, som udviklede sig godt.

Læs kvartalsrapporten

SKAGEN Vekst

SKAGENs ældste fond, SKAGEN Vekst, der primært investerer i nordiske selskaber og sekundært resten af verden, efterlader sig i 2021 et solidt afkast i absolutte tal på 30,97 pct., hvilket betyder et merafkast i forhold til referenceindekset på 3,60 procentpoint. I fjerde kvartal gav fonden et afkast på 5,43 pct. mod et indeks på 8,07 pct., og over de seneste fem år har fonden givet 9,94 pct. i gennemsnitligt årligt afkast mod et indeks på 13,12 pct. Siden fonden blev oprettet i 1993, har SKAGEN Vekst leveret et årligt gennemsnitligt afkast på hele 12,28 pct., hvilket betyder et årligt gennemsnitligt merafkast i forhold til sit referenceindeks på 2,55 procentpoint.

I løbet af kvartalet har porteføljeforvalterne købt sig ind i norske Orkla, hvilket blandt andet skyldes overdreven bekymring i markedet over, om selskabet kan håndtere de øgede råvareomkostninger. Forvalterne deltog også i børsnoteringen af shipping- og autotransportsvirksomheden Höegh Autoliners. Selskabet har flere spændende "triggers", ikke mindst de klimaeffektive Aurora-fragtskibe, som vil bidrage med væsentlige reduktioner af CO2-udledningen, hvilket giver mulighed for højere fragtrater og en stærkere position inden for fragt af elbiler.

I Sydkorea har fonden modtaget aktier i holdingselskabet SK Square efter en opdeling af teleselskabet SK Telecom. Aktien handles til en tilsvarende rabat på 60 pct. over for NAV, som de fleste andre familieejede holdingselskaber i Sydkorea, men med en mere aktiv strategi end sine konkurrenter. Kombineret med en stærk kapitaldisciplin ser udsigterne til at reducere denne rabat lovende ud.

I forhold til salg i årets sidste kvartal blev aktieposten i den amerikanske medicinteknologigigant Thermo Fischer Scientific solgt i oktober, efter aktien nåede kursmålet, og i november blev de sidste positioner i norske Aker BP solgt. Flyselskabet Norwegian nåede også forvalternes kursmål i løbet af kvartalet, og derfor blev denne beholdning også solgt fra.

Læs kvartalsrapporten

SKAGEN m2

De globale ejendomsmarkeder havde en god årsafslutning, hvilket var stærkt drevet af stigende inflation og af bekymringer om mulige rentestigninger. Det fremherskende inflationspres er gode nyheder for det globale ejendomsmarked, som skal ses som enbeskyttelse, hvor huslejen historisk er steget mere end inflationen.            

Takket være disciplineret aktieudvælgelse leverede porteføljeforvalterne i SKAGEN m2 et solidt absolut afkast på over 8,83 pct. i fjerde kvartal mod 10.62 pct. hos indekset. Det amerikanske ejendomsmarked var meget stærkt og har i 2021 oplevet sit bedste år nogensinde - kun overgået af ejendomsmarkedet i Indien. I Europa, store dele af Asien og i Japan var udviklingen dog væsentligt svagere end i USA primært drevet af fornyet bekymring om, hvad pandemien kan af konsekvenser i fremtiden kombineret med en svagere økonomisk udvikling flere steder.

SKAGEN m2s relative afkast var noget svagere end sit referenceindeks MSCI All Country World Index Real Estate IMI, som udviklede sig 1,82 procentpoint bedre end fonden i årets sidste kvartal. På tre år har fonden givet 12,17 pct. i gennemsnitligt årligt afkast sammenlignet med referenceindekset på 9,33 pct. Over de seneste fem år har fonden leveret et gennemsnitligt årligt afkast på 9,34 pct. mod et indeks på 5,39 pct., hvilket betyder et årligt gennemsnitligt merafkast på solide 4 procentpoint.

Kvartalets bedste bidragsyder i SKAGEN m2 var den norske virksomhed Self Storage Group, som fik et stabilt opsving i slutningen af året. Udviklingen var også et resultat af buddet på konkurrenten 24Storage, som kom ind på høje multipler. På den anden side af Atlanten var den amerikanske virksomhed Prologis en stærk bidragsyder i fonden, der hovedsageligt var drevet af kundernes øgede efterspørgsel som et resultat af blandt andet pandemien. I den lidt dårligere ende af skalaen finder vi de to japanske virksomheder, nemlig Mitsui Fodusan og Tokyo Fudoson, som har eksponering mod mere pandemifølsomme segmenter.

I løbet af kvartalet blev beholdningen i Icade solgt efter en mislykket børsnotering, det samme gjaldt beholdningen i det kinesiske konglomerat CR Land efter turbulensen omkring Evergrande. I USA investerede fonden i et nytejendomsselskab, nemlig kontoroperatøren Hudson Pacific properties.

Læs kvartalsrapporten

SKAGEN Focus

Den stærke udvikling af den amerikanske dollar og de amerikanske aktiemarkeder betød, at SKAGEN Focus fik lidt modvind. I løbet af kvartalet var forvalterne forsigtige med deres amerikanske eksponering, da deres analyser viste aktiekurser, der aldrig er set før. Et eksempel er S&P500, hvor ikke mindre end 83 virksomheder nu handles til mere end 10 gange omsætning (P/S), hvilket aldrig er sket før.

I andre dele af verden har forvalterne blandt andet observeret, at forskellen i værdier aldrig har været større end nu. Dette værdiansættelsesgab åbner spændende muligheder for kontrære og prisdrevne investorer i fremtiden.

I årets sidste kvartal fik fonden et afkast på 2,09 pct. mod sit referenceindeks, der endte på 8,74 pct. For året som helhed har fonden givet et afkast på 25,92 pct. mod referenceindekset på 27,44 pct. Over de seneste fem år har fonden givet et gennemsnitligt årligt afkast på 8,75 pct. mod et referenceindeks på 12,69 pct.

I løbet af kvartalet steg eksponeringen mod spændende dele af den japanske banksektor, primært gennem investeringer i mindre regionale banker som Shiga bank og Keiyo bank. Den eksisterende beholdning i Aichi Bank udviklede sig stærkt efter nyheden om en fusion med den mindre spiller Chukyo Bank.

I Japan øgede forvalterne også deres beholdninger i Panasonic-konglomeratet på trods af et lidt dårligere kvartalsresultat end forventet. Panasonics batteridivision til elbiler, som er en af de største leverandører af batterier til Tesla, rapporterede om betydelig i efterspørgslen og en styrkelse af sin position på det globale marked. Denne del af Panasonic er stadig noget af en uopdaget diamant –ikke mindst fra et bæredygtighedsperspektiv.

En anden virksomhed, der ydede et stærkt bidrag til fonden, var den østrigske Raiffeisen Bank. Andelen steg med mere end 80 pct. i løbet af året, og forvalterne valgte derfor at sælge beholdningen. De negative bidragsydere kom fra Canada gennem Fortuna Silver, som var negativt påvirket af mexicanske tilstande og Argonaut Gold, som præsenterede overraskende store omkostningsoverskridelser. Forvalterne valgte det til trods at øge begge positioner samt deres engagement i Canadian Cascades, en beholdning der nu udgør fondens største position.

Læs kvartalsrapporten

 

Globale aktiemarkeder

Alexandra Morris: Mister markedet farten?

Aksjemarkedene rundt om i verden satte rekorder i første kvartal, men det lurer økonomiske og ... Læs artiklen nu arrow_right_alt

Mere om Globale aktiemarkeder

Første kvartal: Opturen fortsatte

Stemningen blandt investorerne på de udviklede markeder var høj, da centralbankerne signalerede ...

Februar: Markedet overraskede på ny

De globale aktiemarkeder fortsatte fremgangen, drevet af robuste regnskaber og vedvarende optimisme ...

Stærk start på året for SKAGEN Global

SKAGEN Global starter 2024 på samme måte som fjoråret sluttet: med sterk utvikling i porteføljeselsk ...

Historisk afkast er ingen garanti for fremtidig afkast. Andre faktorer, blandt andet markedsudviklingen, porteføljeforvalterens dygtighed, fondens risiko samt omkostninger, kan påvirke fremtidigt afkast. Afkast kan blive negativt som følge af kurstab. Der er risici tilknyttet investeringer i fonde på grund af markedsbevægelser, valutaudvikling, renteudvikling, konjunkturer, samt branche- og selskabsspecifikke forhold. Fondene er denomineret i norske kroner (NOK). Afkast kan stige eller falde som følge af valutaudsving. Før du investerer, anbefaler vi, at du sætter dig ind i fondenes nøgleinformation, prospekter og omkostninger. Du finder nærmere info på www.skagenfondene.dk
Storebrand Asset Management er ejer af SKAGEN-fondene, som efter aftale forvaltes af SKAGENs fondsforvaltere.

Få de seneste nyheder, artikler og invitationer

Ved at tilmelde dig samtykker du til at SKAGEN registrerer din mailadresse til dette formål. Du kan til enhver tid afmelde dig, ved at bruge linket i de e-mails, du modtager. Du kan få mere information i SKAGENs personvernpolicy.

keyboard_arrow_up