Gå til hovedindhold
Dansende kvinder
Tilhængere af partiet Indira Modis i New Dehli fejrer valgsejren i maj. Valgsejren var en fordel for SKAGEN Kon-Tikis position i State Bank of India. Foto: Bloomberg

Den globale vækstmarkedsfond SKAGEN Kon-Tiki klarede sig godt igennem de krævende markedsforhold i maj. Fonden slog sit referenceindeks og har hidtil i år givet et afkast på 9,5 procent mod indekset på 6,6 procent.

Markedet glædede sig over premiereminister Indira Modis storsejr ved det indiske parlamentsvalg. State Bank of India, som var en månedens store bidragsydere, fik gavn af dette. Lakseopdrætteren Atlantic Sapphire – som vil revolutionere branchen med landbaserede opdrætsanlæg – var også blandt de bedste bidragsydere i måneden.

Teknologigiganten Samsung Electronics blev negativt påvirket af uroen omkring handelskrigen og en svagere koreansk won. De faldende oliepriser påvirkede også vores position i olierigselskabet Borr Drilling negativt.

Gode afkast i SKAGEN Global

Den globale aktiefond SKAGEN Global slog også sit referenceindeks i maj. Hidtil i år har fonden givet et afkast på 15,4 procent mod referenceindekset på 11,9 procent.

Kødproducenten Tyson Foods, ejendomsselskabet Deutsche Wohnen og forsikrings- og konsulentselskabet Marsh og McLennan var de bedste bidragsydere. UPM, Beazley og JP Morgan leverede dårlige resultater. Denne kortsigtede udvikling afspejler den underliggende cyklisk udvikling i selskabernes virksomhed.

Forvalterne solgte sig ud af den hollandske forsikringsgigant NN Group efter, at aktien har genereret et godt afkast i løbet af de næsten fem år, hvor selskabet har været en del af porteføljen. Det franske konsulentselskab Capgemini blev også solgt – aktiekursen er steget i 2019 og forvalterne ser nu større potentialer andre steder.

Relativt gode afkast i SKAGEN m2

Den globale ejendomsaktiefond SKAGEN m2 slog sit referenceindeks med en solid margin i maj, og ligger hidtil i år også foran indekset med et afkast på 12,1 procent mod 11,7 procent for indekset.

Det finske boligselskab Kojamo, den østrigske kontorudvikler CA Immo og den svenske logistikoperatør Catena var de bedste bidragsydere til månedens afkast.

På minussiden finder vi Singapore-baserede Capitaland. Kursen faldt på grund af uroen omkring Kina, hvor selskabet har en stor del af sine ejendomme.

Gode virksomheder på udsalg

I løbet af måneden faldt den højtkoncentrerede aktiefond SKAGEN Focus lidt tilbage, påvirket af handelskrisen mellem USA og Kina samt faldende råvarepriser.

Men spændingerne skabte også mulighed for at finde kvalitetsselskaber til ”udsalgspriser”. Forvalterne i SKAGEN Focus var ikke langsomme til at benytte sig af muligheden. I løbet af måneden gik de ind i den fransk-italienske halvlederproducent ST Microelectronics, som handles langt under den underliggende værdi. Selskabet har en bred portefølje inden for chip-produktion og øger salget blandt andet til USA og Kina.

Den største position i SKAGEN Focus, det amerikanske forsikringsselskab AIG, slog resultatforventningerne i første kvartal, hvilket betød at selskabet var månedens bedste bidragsyder. Det canadiske guldgraverselskab Roxgold havde en stærk måned. Forvalterne solgte sig ud af kyllingeproducenten Pilgrim’s Pride efter at aktiekursen er steget med 75 procent og har nået kursmålet.

Månedens dårligste bidragsydere var det sydkoreanske konglomerat KCC og softwarevirksomheden Avaya.

Forbedringer i selskaberne

Aktiefonden SKAGEN Insight sluttede måneden efter indekset, og fonden er hidtil i år med 0,7 procent point efter indekset.

SKAGEN Insight unikke investeringsmandat handler om at tjene penge på at ”skygge” aktivistinvestorer som forbedrer selskaber. Forvalterne ser fortsat store forbedringer i porteføljen, trods en urolig måned. Det er fondens største position, ThyssenKrupp, et godt eksempel på det. Det tyske konglomerat meddelte i løbet af måneden, at de vil sælge elevator division, hvilket vil udløse betydelig aktionærværdi i takt med at markedet får øjnene op for potentialet.

Månedens bedste bidragsyder var batteriproducenten Maxell, som overraskede markedet positivt ved at øge udbyttet kraftigt i år. På den negative side finder vi Armstrong Flooring, som blev ramt af øgede toldsatser.

Markedsuroen påvirkede

Aktiefonden SKAGEN Vekst faldt tilbage i maj efter at porteføljeselskaberne med kobling til global handel og økonomisk vækst blev negativt påvirket af markedsuroen. Til trods for dette slog den nordisk-globale aktiefond sit referenceindeks i maj og ligger år til dato foran referenceindekset med 1 procent point.

De selskaber som gav de bedste afkast i maj kom alle med gode selskabsspecifikke nyheder. Norske Bonheur fik et løft efter at analytikerne på salgssiden er begyndt at overvåge selskabet. Den russiske energigigant Gazprom annoncerede en 60 procents stigning af udbyttet. Det amerikanske forsikringsselskab AIG leverede en fabelagtig kvartalsrapport, som viser at selskabets nye ledelse er på rette vej både med hensyn til omkostningskontrol og bedre forsikringstjenester.

Hold dig opdateret i statusrapporterne.

keyboard_arrow_up

Historisk afkast er ingen garanti for fremtidig afkast. Fremtidigt afkast vil blandt andet afhænge af markedsudviklingen, porteføljeforvalterens dygtighed, fondens risiko, samt omkostninger. Afkast kan blive negativt som følge af kurstab.