Gå til hovedindhold
Glade brasilianere på gaden.
Sejren til den markedsvenlige Bolsonaro i det Brasilienske præsidentvalgbidrog positivt til udviklingen i SKAGEN Kon-Tiki.

Måneden udviklede sig til en ren gyser for de globale aktier, der oplevede det kraftigste fald i seks år. For en langsigtet og værdiorienteret forvalter som SKAGEN Fondene, var der dog også opmuntrende tegn på ændringer i markedsdynamikken til fordel for valueaktierne.

SKAGEN Kon-Tiki slog sit eget referenceindeks samt indekset for globale aktier i oktober. Det skyldtes ikke mindst fondens brasilianske investeringer, der stod for de bedste bidrag absolut og relativt i oktober. Månedens største negative bidrag kom fra Sydafrikanske Naspers, der blev ramt af uroen via deres investering i det kinesiske internetselskab Tencent, hvor de er en af hovedaktionærerne.

SKAGEN Global udviste stabilitet i markedsuroen

Aktiefonden SKAGEN Global viste også gode takter i et uroligt marked. Fondens portefølje af globale aktier, viste sig mere modstandsdygtigt end sit referenceindeks, som blev slået i oktober. De bedste bidrag til afkastet stod finansselskabet Intercontinental Exchange (ICE), teleselskabet Comcast og forsikringsselskabet Marsh & McLennan for. Fælles for dem alle tre er, at de har formået at positionere sig stærkt i forhold til konkurrenterne og byder på solide pengestrømme. Måneden svageste bidragsydere var UPM, Home Depot og 3M.

Porteføljeteamet udnyttede uroen til selektivt at købe op i flere væsentligt undervurderede selskaber, heriblandt forsikringsselskabet Hannover Re. Omvendt solgte porteføljetemaet ud i ejendomsselskabet IRSA samt Novo Nordisk.

Prisfald gav spændende muligheder i SKAGEN Focus

Uroen på det amerikanske aktiemarked og de store markedsudsving blotlagde nye spændende investeringsmuligheder for SKAGEN Focus. Prisudviklingen i den seneste tid har bl.a. betydet, at forskellen mellem det amerikanske aktiemarked og store dele af de globale aktiemarkeder gradvist er blevet mindre.

Generelt gjorde investeringerne i de nye markeder det ganske godt, med stærke resultater i South African Gold Fields og den brasilianske fødevareproducent, Sao Martinho. Porteføljeteamet udnyttede de store markedsfald til at gå ind i den tyske byggemarkedskæde Hornbach Holding og det japanske rekrutteringsselskab Pasona, ligesom de genoptog de gamle kendinge i porteføljen Viacom, Hawaiian Holdings, Avaya og ADT, efter de igen er kommet ned i et attraktivt prisleje.

SKAGEN m2 er rangeret som verdens bedste

Ejendomsaktierne blev som resten af markedet hårdt ramt i løbet af måneden. Det er dog værd at fremhæve, at de underliggende værdier i ejendomsaktiemarkedet ikke er helt så påvirkelige for kortsigtede udsving som det generelle aktiemarked. Sektoren byder fortsat på et attraktiv investeringsunivers, hvilket bl.a. skyldtes selskabernes stabile pengestrømme og stigende toplinje.

For SKAGEN m2 blev det endnu en overbevisende måned relativt set. Fondens stabile afkast i de seneste tre år, er da også blevet bemærket. Således har det uafhængige analysebureau Citywire netop rangeret SKAGENs ejendomsaktiefond som nummer et i verden ud af 225 globale ejendomsaktiefonde, målt over de sidste tre år. Ligesom fonden er blandt Invesment Europe’s finalister til Bedste ejendomsfond 2018.

Orkla viste sit potentiale i SKAGEN Vekst

Kombinationen af stigende renter, frygten for en global handelskrig og skuffende kinesisk vækst ramte også ramte vores globale/nordiske aktiefond, SKAGEN Vekst, som udnyttede uroen til at trimme og justere porteføljen. Det betød bl.a., at forvalterteamet købte yderligere op i Citigroup, AIG og Golar LNG.

Månedens største positive bidrag stod norske Orkla for. Den norske fødevaregigant leverede stærke tal for tredje kvartal, hvilket viser tidlige tegn på forbedring af marginerne. Det største negative bidrag kom fra den norske tørlastskibsselskab Golden Ocean. Selskabet blev primært ramt af fornyede bekymringer omkring en global handelskrig kombineret med tegnene på opbremsningen i den kinesiske vækst.

Ericsson betaler sig for SKAGEN Insight

For en fond som SKAGEN Insight, der er investeret i selskaber, der er under aktivistisk indflydelse, bød markedsuroen på nye spændende muligheder. De store markedsudsving øger nemlig aktivisternes muligheder for at skabe en positiv forandring i selskaberne.

General Motors og Ericsson var de største positive bidragsydere i oktober. Da SKAGEN Insight gik ind i Ericsson sidste år skyldtes det en kombination af en dybt undervurderet virksomhed og den rette aktivist på det rigtige sted. Siden da har den aktivistiske investor i selskabet, haft held til at komme igennem med sine anbefalinger og casen bag investeringen har udviklet hurtigere end forventet. Teikoku Sen-I og ThyssenKrupp var månedens dårligste bidragsydere.

Du kan læse mere i fondenes månedlige statusrapporter.

Historisk afkast er ingen garanti for fremtidig afkast. Fremtidigt afkast vil blandt andet afhænge af markedsudviklingen, porteføljeforvalterens dygtighed, fondens risiko, samt omkostninger. Afkast kan blive negativt som følge af kurstab.