Indholdet på denne side er markedsføring
Nye selskaber i et trimmet SKAGEN Vekst
- Det nordiske marked er min hjemmebane, siger Øyvind Fjell. Efter to måneder ved roret er den nye hovedforvalter i fuld gang med at sætte sit markante fingeraftryk på den nordiske og globale portefølje.
Da Øyvind Fjell overtog forvaltningen af aktiefonden SKAGEN Vekst sammen med Alexander Stensrud i begyndelsen af juli måned, var det med ydmyghed og store forventninger. I dette interview fortæller han, hvordan han indtil videre har grebet opgaven an, og hvilke forventninger teamet har til SKAGEN Vekst fremover.
- Hvilke erfaringer bringer du med ind i forvaltningen af SKAGEN Vekst?
Man kan vel med rimelighed kalde det nordiske markedet for min «hjemmebane». Jeg har arbejdet med Norden som porteføljeforvalter i mere end 9 år. Det betyder, at jeg kender regionen særdeles godt. Jeg ved, hvordan markedet opfører sig under forskellige økonomiske situationer. Desuden betyder det også, at jeg kender et stort udvalg af de nordiske selskaber helt ned i detaljer, efter at have fulgt dem gennem mange år.
De nordiske børser supplerer hinanden godt på sektorniveau. Desuden er de fleste nordiske selskaber veldrevne og med god selskabsstyring. Noget, som afpejles i det historiske afkast, der ligger langt højere i Norden end de fleste andre sammenlignelige markeder. Når det er sagt, er der naturligvis mange cykliske selskaber på de nordiske børser. Det er klart, at afkastet for disse ikke er lige god i alle perioder. Jeg tænker specielt på sektorer som råvarer, industri/shipping og finans.
- Hvor I de Nordiske markeder har du særligt dit fokus?
Jeg mener, at nøglen til succes i nordisk forvaltning, i en vis udstrækning ligger i Danmark. Her finder man stabile og gode selskaber, som man kan balancere mod den mere cykliske eksponering længere mod nord. På selskabsniveau kender jeg mange af de danske selskaber særdeles godt, eftersom jeg har brugt meget tid på at lede efter dansk «dynamit». Det er en tese, som også kun er blevet bekræftet, siden jeg tog over i SKAGEN Vekst, hvor andelen af danske aktier allerede er steget relativt meget siden juli.
- Hvilke ændringer er gennemført i porteføljen, siden du begyndte?
Alexander og jeg satte os relativt tidlig ned for at blive enige om nogle målsætninger for porteføljen. Én af disse var, at vi ønskede at koncentrere porteføljen i endnu færre selskaber. Således, at vi kan fokusere på de aktier, hvor vi ser de bedste udsigter. I skrivende stund er der 44 selskaber i porteføljen, hvilket er seks færre, end da jeg overtog ansvaret. Vi ønsker på sigt at have mellem 30-40 selskaber, men gerne i den lave ende af dette interval.
Ser man på specifikke ændringer, så har vi taget de to amerikanske teknologiselskaber Broadcom og Applied Materials ind i porteføljen. Det er to aktier, som jeg synes er vældig spændende, og som jeg synes tilfører eksponering mod nogle spændende teknologier som cloud computing og AI (kunstig intelligens). Samtidigt er de meget attraktivt prisfastsat.
Vi har også øget eksponeringen mod nogle råvareaktier, blandt andet Anglo American, Boliden og Outokumpu, hvor vi ser en stærk indtjening i øjeblikket. Samtidig handles disse selskaber til lave multipler sammenlignet med andre cykliske selskaber som for eksempel industri.
Vi har også købt os ind i Lonza, som er et schweizisk selskab med specialkompetence indenfor fremstilling af lægemidler og kemiske ingredienser. Dette er et stabilt og godt selskab med positive vækstudsigter og attraktiv prisfastsættelse. Det er også et selskab, der tilfører diversificering og balance i porteføljen.
Af de større positioner, vi har solgt os ud af, er det først og fremmest værd at nævne Continental og Norwegian. For Continentals del ser vi nu en periode, hvor der sker vældig meget i bilbranchen. Det er noget, som vil kræve store investeringer. Vi føler derfor, at pengene arbejder bedre andre steder. Norwegian synes jeg har gjort det skuffende operationelt, med omkostninger, som ikke er under kontrol. Vi har derfor valgt at sælge os ud fra et risikoperspektiv. Jeg vil alligevel ikke udelukke, at vi kan komme til at eje andele igen på et eller andet tidspunkt. De fleste af de positioner, vi har solgt os ud af, er i forvejen i snit kun omkring én procent. De har derfor ikke været af afgørende betydning for porteføljens sammensætning.
- Hvordan har det været at tilpasse sig SKAGENs investeringsstil?
Det mest positive er, hvor meget fælles tankegods jeg deler med de andre porteføljeteams. Det er noget, som fører til frugtbare og gode diskussioner. Der er også vældig mange selskaber i de andre fonde, som kunne glide direkte ind i SKAGEN Vekst. Det er klart en styrke for os i Vekst, at der er 10 andre forvaltere som leder efter globale idéer sammen med os.
Når det gælder størrelsen på positionerne afhænger det blandt andet af, hvad vi mener risikopræmien er for aktien, og hvordan den passer ind i porteføljen samt den underliggende likviditet i papiret. Typisk hælder jeg til at prøve at komme godt på plads i aktien relativt hurtigt med en position, som betyder noget. Hvis jeg beslutter mig for, at vægten på positionen bør være 3 procent af porteføljen, vil jeg gerne købe cirka halvdelen af denne ganske hurtigt, og så øge positionen hvis jeg ser, at den fungerer som forventet.
Det adskiller sig måske lidt fra, hvad SKAGEN har gjort historisk. Men bruger man for lang tid på at tage plads i en aktie, som allerede går godt, så går toget gerne fra perronen – og det er frygtelig irriterende. Ved exit i en aktie har jeg gerne andre alternativer, jeg ønsker at investere i. Ofte vil det være fordi, at aktien fundamentalt er fuldt prisfastsat. Og så er det egentlig bare likviditeten i aktien, som sætter begrænsningerne for, hvornår jeg går ud. Eftersom jeg foretrækker likvide selskaber betyder dette, at en exit ikke behøver at tage så lang tid.
- Hvordan ser du på fremtiden for SKAGEN Vekst?
Jeg føler mig relativt overbevist om, at vi har et vældig godt udgangspunkt for at skabe gode resultater fremover, og tror også, at vi igen vil skabe en historie omkring produktet som mange vil synes er attraktiv.