Den lave inflation de seneste år har været et udtryk for globaliseringen, som har sikret, at der har været rigeligt med billig arbejdskraft og produktionsmaterialer fra vækstmarkederne. Drivkraften bag tesen om "høj inflation over længere tid" er de store multinationale selskaber, som forventes i højere grad at flytte produktionen hjem efter en lang periode med udflytning.
Der er tre faktorer, som driver denne proces:
1. Sårbare leverandørkæder
Virksomhederne indså under COVID-pandemien, at selvom det har været billigt og effektivt at få ressourcer fra vækstmarkederne, så har leverancerne været ustabile, da verden gik i stå. I et håb om at eliminere denne svaghed er virksomhederne nu villige til at betale de højere produktionsomkostninger tættere på deres kunder, og samtidig satse på, at de kan få finansieret det gennem højere priser hos slutbrugeren.
2. Øgede geopolitiske spændinger
Et årti uden store globale konflikter betydet, at man har prioriteret nationale udgifter over forsvarsudgifter, hvilket har skabt et "fredsudbytte". Nu, hvor de geopolitiske spændinger stiger, slutter det. Selv inden Ruslands invasion af Ukraine var de protektionistiske narrativer på vej frem i USA og Kina. Samtidig har dette også givet et skub mod at arbejde med lokale industrier frem for importere, hvilket forventeligt er dyrere.
3. Grøn omstilling koster
Produktionen af bæredygtig energi kræver betydelige investeringer, som bliver ekstra dyrt, når det sker over en kort tidshorisont. Den nuværende påtrængenhed er drevet af et ønske om at reducere afhængigheden af russisk gas i Europa, hvilket igen har skabt stigende priser inden for benzin, gas og el.
Hvad bliver konsekvensen?
Set ud fra et socialt perspektiv, kræver medarbejderne højere lønninger, så de kan betale de stigende leveomkostninger. Højere lønninger øger omvendt priserne for produktion ude hos virksomhederne, hvilket igen finansieres gennem højere priser på produkterne og dermed fortsætter spiralen. I samme ombæring skal regeringerne afveje prisen af den stigende støtte til sociale ordninger, behovet for øgede forsvarsudgifter, og de investeringer den grønne omstilling kræver. Disse kommer højst sandsynligt til at give et øget pres på de langsigtede renter.
Bevare og skabe værdier
Det leder os frem til investeringsperspektivet. For aktieinvestorer er det vigtigt at finde de virksomheder, der formår at sende de stigende produktionsomkostninger videre til kunderne, så de kan bevare deres margin og undgå det finansielle pres. Paradigmeskiftet har øget investorernes fokus mod sociale faktorer relateret til, hvordan selskaberne behandler deres medarbejdere og interessenter. Hos SKAGEN Fondene har vi altid disse overvejelser in mente, når vi investerer og bygger porteføljer, som både kan fastholde og skabe værdi for vores kunder.