Gå til hovedindhold

SKAGENs aktiefonde

SKAGEN Global A, SKAGEN Kon-Tiki A, SKAGEN Vekst A, SKAGEN Focus A/SKAGEN Focus B og SKAGEN Insight A.

Gevinst og tab ved salg af SKAGENs aktiefonde beskattes ligesom ved salg af almindelige aktier. Gevinst og tab ved salg medregnes/modregnes i aktieindkomsten.

  • Aktieindkomst til og med 54.000 kr. (108.000 kr. for ægtefæller) beskattes med 27% i 2019
  • Aktieindkomst herover beskattes med 42 %

Tab, der ikke udnyttes inden for året i anden aktieindkomst, kan modregnes uden tidsbegrænsning i kommende års aktieindkomst fra børsnoterede værdipapirer. Fradrag for tab er betinget af indberetning af købet til SKAT. Det sker automatisk, når du har beviser i depot i Danmark.

Fradrag for tab er betinget af indberetning af købet til SKAT. Har du købt dine beviser direkte hos SKAGEN, er det vigtigt, at du indberetter dit køb til SKAT.

Indberetningen af dine køb sker automatisk, når du har beviserne liggende hos en dansk bank

Minimumsindkomst

For at sikre, at gevinst ved salg for investorerne i SKAGEN Global A, SKAGEN Kon-Tiki A, SKAGEN Focus A og SKAGEN Vekst A beskattes som aktieindkomst, er det nødvendigt, at disse afdelinger opgør en minimumsindkomst, som beskattes hos investorerne.

  1. I beregningen af minimumsindkomsten indgår realiserede gevinster/tab på aktier m.v. i foreningen.
  2. Minimumsindkomsten i en aktiebaseret fond beskattes fuldt ud som aktieindkomst.

Minimumsindkomsten kan udbetales til investorerne i form af en udlodning (udbytte). Dette er dog ikke tilfældet i SKAGENs aktiefonde. Vores aktieafdelinger udbetaler ikke udbyttet. Udbyttet forbliver og reinvesteres i den enkelte fond.

Beskatningen af minimumsindkomsten pålægges investorer, der ejer beviser på tidspunktet for SKAGENs årlige godkendelse af regnskabet. Det sker typisk i januar og februar og annonceres på vores hjemmeside, så snart datoen kendes. Til gengæld opskrives investors anskaffelsessum for de oprindelige
beviser med den "manglende" udlodning. Investor beskattes dermed kun af værdistigningen på beviset én gang (der sker ikke dobbeltbeskatning).

Vi har udarbejdet en skatteberegner, som hjælper dig med dette.

SKAGENs ejendomsfond

SKAGEN m2 A

Investerer du privat, fri opsparing, i SKAGEN m² A, beskattes du hvert år efter lagerprincippet.

Det vil sige, at årets realiserede såvel som urealiserede gevinster og tab skal opgøres ved udgangen af året. Gevinst og tab medregnes i investors kapitalindkomst. Kapitalindkomst beskattes afhængig af konkrete individuelle omstændigheder. Fradrag for tab er betinget af indberetning af købet til SKAT. Det sker automatisk, når du har beviser i depot i Danmark. 

Alene positiv nettokapitalindkomst, der overstiger en beløbsgrænse på 44.800 kr. (89.600 kr. for ægtefæller) indgår i beregningen af eventuel topskat i 2019. 

SKAGENs obligationsfonde

SKAGEN Tellus A og SKAGEN Avkastning.

Investerer du privat, fri opsparing i SKAGENs obligationsfonde, beskattes du hvert år efter lagerprincippet. Det vil sige, at årets gevinst eller tab skal beskattes. Fradrag for tab er betinget af indberetning af købet til SKAT. Det sker automatisk, når du har beviser i depot i Danmark. 

Såvel årets realiserede som urealiserede gevinster/tab og udbytte indgår i kapitalindkomsten i indkomståret.

SKAGEN Tellus A og SKAGEN Avkastning er skattepligtige i Norge, og afdelingernes skattepligtige indkomst opgøres og udloddes i form af nye andele.

Kursen på dit eksisterende bevis bliver nedjusteret med et beløb svarende til udbyttet af beviset.

Nogle danske pengeinstitutter vælger at udbetale udbyttet kontant i stedet for at udstede nye andele. Hvis du modtager udbyttet kontant, skal beløbet indgå som et salg af beviser, når du laver din årlige avanceopgørelse efter lagerprincippet.

keyboard_arrow_up

Historisk afkast er ingen garanti for fremtidig afkast. Fremtidigt afkast vil blandt andet afhænge af markedsudviklingen, porteføljeforvalterens dygtighed, fondens risiko, samt omkostninger. Afkast kan blive negativt som følge af kurstab.