Indholdet på denne side er markedsføring
SKAGENs historie
Hos SKAGEN er vi specialister i globale aktie-, ejendoms- og obligationsfonde. I dag er vi blandt de førende forvaltere i Skandinavien, men det hele startede under langt mere beskedne forhold i 1993.

Grundlagt af venner – til glæde for venner og familie
Det hele startede med en flok venner fra Stavanger, der ønskede at hjælpe venner og familie med at investere deres opsparing. De fire venner Kristoffer Stensrud, Åge Westbø, Tor Dagfinn Veen og Geir Tjetland grundlagde Stavanger Fondsforvaltning AS. De havde alle lang erfaring fra finansindustrien men var overbeviste om, at tingene kunne gøres anderledes og bedre.
SKAGEN Fondene er opkaldt efter sin første adresse: I 1993 åbnede SKAGEN Fondene nemlig kontor på en gade centralt i Stavanger, der bærer navnet Skagen. Fra lokalerne på Skagen 3 lancerede SKAGEN Fondene sin første aktiefond i december 1993. Fonden fik navnet SKAGEN Vekst og kom pænt fra start med 448 investorer og 20 mio. NOK under forvaltning. SKAGEN Vekst eksisterer stadig og er vokset betydeligt siden den spæde start.
Iværksætterånd
I dag har SKAGEN vokset sig til en af Skandinaviens største fondsforvaltere. Iværksætterånd, transparens og ansvarlighed gennemsyrer stadig virksomheden, også efter at SKAGEN i 2017 blev opkøbt af Storebrand – værdier, der stammer fra en tid, hvor grundlæggerne bogstaveligt talt delte middagsbord med deres kunder.
Den value-baserede investeringsfilosofi, hvor udgangspunktet er at lede efter undervurderede selskaber med potentiale til at stige i værdi, og selvfølgelig en passion for globale investeringer har altid været ledestjernen for SKAGEN.
SKAGEN har kontorer i Norge, Sverige, Danmark og Tyskland.
Åben og personlig
SKAGEN-grundlægger Kristoffer Stensrud er ud af en hotelfamilie, og han mente, at finanssektoren kunne lære meget om kundehåndtering af hotel- og restaurationsbranchen. Han ønskede, at service skulle indgå i selskabets ambitiøse vision: At blive den bedste forvalter – målt på både det risikojusterede afkast, serviceniveauet og dialogen med kunderne.
"Det handler om gæstfrihed, lærte min farmor mig. Alle er velkomne. Vi skuer ikke hunden på hårene. Det har vi efterlevet ved at være yderst demokratiske. Vi var nok blandt de første, hvor alle kunne udtale sig, stille spørgsmål og vælge bestyrelsesmedlemmer på generalforsamlingerne. Fra dag ét var åbenhed afgørende," siger Kristoffer Stensrud.
Fælles mål
En høj grad af troværdighed har helt fra begyndelsen været vigtigt for SKAGENs grundlæggere. Tilliden skulle funderes i et interessfællesskab mellem kunderne og SKAGEN. Derfor bestemte stifterne, at:
- Kundens omkostninger afhænger af, hvor godt fondene præsterer. Forenklet betyder det, at når SKAGENs kunder får et bedre afkast end fondenes referenceindeks, så tager SKAGEN en højere omkostning op til en øvre grænse. Og omvendt. Det betyder, at SKAGEN selv får mest muligt ud af at gøre det bedst muligt for kunderne.
- SKAGENs stiftere, porteføljeteam og ledelse er selv investeret i SKAGENs fonde
I 2017 blev SKAGEN Fondene købt af Storebrand-koncernen, men SKAGEN er fortsat en selvstændig virksomhed med egen bestyrelse. Selvstændighed betyder nemlig frihed til at træffe de bedste beslutninger til gavn for kunderne.
Der, hvor andre ikke leder
I SKAGEN er vi ikke blege for at kigge i en anden retning end alle de andre. Vi er kontrære, og det betyder, at vi handler selvstændigt. Når markedsaktørerne koncentrerer sig om nogle bestemte selskaber, så leder SKAGENs forvaltere ofte efter fordelagtige selskaber nogle helt andre steder.
“Der er alt for stort fokus på tal i investeringsbranchen. Selskaber er levende organismer, som har visioner og udvikler sig. Derfor er det utrolig vigtigt at forstå den underliggende tankegang i virksomheden. Det er mennesker, der skaber resultater – ikke tal. Men tallene skal selvfølgelig også være pæne og til at stole på. ” Kristoffer Stensrud, grundlægger