Gå til hovedindhold

Det er med glæde, at SKAGEN nu kan distribuere udvalgte fonde fra Storebrand på en række internationale markeder uden for Norge og Sverige, herunder Danmark. Storebrand-koncernen, der er en af Nordens førende finansaktører inden for pensioner, livsforsikring og kapitalforvaltning, erhvervede SKAGEN tilbage i 2017.

Som en del af Storebrand Asset Management, fortsætter SKAGEN med at forvalte sine egne aktie- og obligationsfonde, samtidig med at selskabet nu også kan distribuere Storebrands komplementerende og prisbelønnede[1] faktor- og indeksbaserede investeringsstrategier til kunder i Danmark. Storebrand er bredt anerkendt som en af verdens førende forvaltere inden for bæredygtige investeringer. En indsats, som har indbragt selskabet adskillige internationale priser for sit fokus på bæredygtighed[2].

SKAGEN’s nye rolle som distributør af Storebrands fonde vil give kunderne:

  • adgang til et bredere produktsortiment, der omfatter Storebrands førende fonde, især inden for miljø-, samfund- og ledelsesmæssige (ESG) investeringsstrategier samt faktorinvestering.
  • en samlet ekspertise på tværs af et bredt udvalg af aktivklasser og investeringsstrategier, der er opbygget igennem 20 års bæredygtig investeringserfaring.
  • bredere infrastruktur til støtte for portefølje- og risikostyringen, kundeservice og produktinnovation                                       

SKAGENs aktive og værdibaserede investeringsfilosofi forbliver uændret, og porteføljeforvalterne i SKAGEN Fondene vil fortsat være dedikeret til at forvalte SKAGENs egne fonde. Den nye distributørrolle vil ikke have nogen indvirkning på SKAGENs eksisterende kunder eller vores forpligtelse til at levere det bedst mulige risikojusterede afkast eller på kommunikationen og servicen i selskabet.

Om Storebrand

Storebrand-koncernen (Storebrand) blev grundlagt tilbage i 1767 i Danmark og er i dag en af de førende aktører på det nordiske marked for langsigtet opsparing og forsikring. Storebrand Asset Management blev grundlagt i 1981 og er i dag Norges største private kapitalforvalter. Selskabet leverer en bred vifte af investeringsprodukter til private opsparer samt mere end 250 institutionelle kunder i Norden, hovedsagelig i Norge og Sverige. Ved udgangen af september 2018 forvaltede Storebrand Asset Management ca. 550 mia. DKK.

[1] Storebrand Global Multifactor blev kåret til den bedste globale aktiefond af Morningstar (2017)
[2] Storebrand blev kåret til at være verdens mest bæredygtige finans- og pensionsselskab og verdens andetmest bæredygtige selskab (alle kategorier) i “Global 100 awards” (2007)

keyboard_arrow_up

Historisk afkast er ingen garanti for fremtidig afkast. Fremtidigt afkast vil blandt andet afhænge af markedsudviklingen, porteføljeforvalterens dygtighed, fondens risiko, samt omkostninger. Afkast kan blive negativt som følge af kurstab.