Gå til hovedindhold

Schanke kom fra en stilling som investeringsdirektør i NBIM (den norske oliefond) i efteråret 2016, hvorefter han formelt overtog som leder i SKAGEN den 1. februar 2017. Han har været helt central i den proces, der førte til, at Storebrand erhvervede selskabet i oktober 2017.

 

"Bestyrelsen vil gerne takke Øyvind for indsatsen og ønsker ham held og lykke med hans fremtidige planer. Viceadministrerende direktør Tim Warrington, der har mere end 10 års ledererfaring i SKAGEN, er en naturlig kandidat til rollen som konstitueret direktør. Bestyrelsen har allerede igangsat en indsats for at ansætte Øyvinds efterfølger. Vi ser frem til at kunne annoncere afløseren så hurtigt som muligt. Skiftet vil ikke medføre nogle ændringer i ansvaret for forvaltningen, som fortsat bliver varetaget af investeringsdirektør Alexandra Morris", siger Odd Arild Grefstad, bestyrelsesformand i SKAGEN og administrerende direktør for Storebrand.

 

"Jeg blev ansat i SKAGEN for at videreudvikle selskabet, der på det tidspunkt havde en uklar ejerstruktur. Med Storebrand på plads som langsigtet ejer, er jeg blevet enig med bestyrelsen om, at det er på tide at give stafetten videre til andre. Det har været en spændende og lærerig tid, og jeg vil gerne takke mine gode kolleger i SKAGEN for samarbejdet. Jeg ønsker SKAGEN og Storebrand det bedste i arbejdet med at opbygge en ledende position i formue- og pensionsmarkedet", siger Øyvind G. Schanke.

 

"Der er allerede taget vigtige skridt til at opbygge en fælles operationel platform for SKAGEN og Storebrand samt at styrke distributionen. Samtidig er selskabets position som uafhængig formueforvalter bevaret, ligesom evnen til at skabe værdi for kunderne er det. Seneste feedback fra SKAGEN Fondenes kunder har da også været positiv. Jeg vil gerne takke Øyvind for hans indsats i denne proces og byde Tim velkommen som CEO, siger Jan Erik Saugestad, administrerende direktør for Storebrand Asset Management.

 

Warrington bringer kontinuitet og stærkt kundefokus. Han har været ansvarlig for international distribution og national kapitalforvaltning, før han overtog som viceadministrerende direktør i juni 2013.

Historisk afkast er ingen garanti for fremtidig afkast. Fremtidigt afkast vil blandt andet afhænge af markedsudviklingen, porteføljeforvalterens dygtighed, fondens risiko, samt omkostninger. Afkast kan blive negativt som følge af kurstab.